MORGENHILSEN: Fredag 2. maj. Solen står op klokken 5.18 og går ned klokken 20.37. Dagen er tiltaget med otte timer og 10 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god weekend.

Vejret på Bornholm i dag:
Lidt eller nogen sol, men i løbet af dagen bliver det skyet og over middag stedvis lidt regn, men i løbet af eftermiddagen klarer det igen op fra nordvest med en del sol og tørt vejr. Temp. mellem 12 og 17 grader. Let til frisk vind fra syd, der drejer til vest og nordvest. (DMI)
I dag er det Athanasius dag
Efter en af de fire store kirkefædre. Han levede i årene 297-373 og var fortaler for, at Faderen og Sønnen var af samme væsen.
Vi siger tillykke til
1985 Nanna Fabricius, sanger
1976 Rikke Hørlykke, håndboldspiller
1975 Nicolaj Kirke, tv-kok
1975 Nathalie, prinsesse af Berleburg
1975 David Beckham, engelsk fodboldspiller
1959 Lone Scherfig, filminstruktør
1945 Bianca Jagger, nicaraguansk model og skuespiller
1936 Engelbert Humperdinck, britisk sanger
Vi optager gerne vore medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send din fødselsdag til red@bornholmnyt.dk
Hvad skete historisk på datoen 2. maj?
2008 Aarhus Kommune indleder en kampagne for renere by. Som en øjenåbner vil der ikke blive gjort rent i byens gader og stræder de næste tre dage.
2007 Anmeldelse af fødsler og navngivning kan nu foretages hjemme fra computeren i stedet for besøg på kirkekontoret. Der kræves blot en digital signatur og nogle klik.
2006 20.000 skoleelever over hele landet er på gaden for at demonstrere mod afskaffelsen af gruppeeksamen.
2005 Østre Landsret afsiger dom i en skattesag, som Mogens Glistrup i 1986 anlagde mod skattemyndighederne, som udløber af en sag om hans selvangivelse for 1972. Han taber sagen.
2003 Paul McCartney giver koncert i Parken i København for 47.000 tilskuere.
2002 Den første svenske Netto-butik bliver åbnet i Trelleborg.
1997 Tony Blair bliver indsat som ny britisk premierminister. Med sine 44 år er han den yngste på posten de seneste 185 år.
1991 I Blekingegade-sagen idømmes de syv tiltalte i fra et til 10 års fængsel for røveri, dokumentfalsk og våbenhæleri. De bliver alle frikendt for mordet på en betjent i forbindelse med postrøveriet, da ingen vil indrømme drabet. Retssagen har varet i otte måneder.
1989 Blekingegade-sagen begynder, da en 36-årig mand kører galt ved Birkerød. I bilen befinder sig et større pengebeløb og en adresse i Blekingegade, hvor politiet finder et stort våbenlager samt en drejebog over postrøveriet i Købmagergade året før, hvor en ung betjent blev dræbt.
1989 Ungarn letter på Jerntæppet mellem Øst og Vest ved at fjerne det elektriske pigtrådshegn mellem Ungarn og Østrig.
1982 En britisk ubåd sænker en argentinske krydser, fordi den befinder sig i den spærrezone, England har sat under Falklandskrigen.
1980 På Nørrebro i København sættes 450 betjente og en bulldozer ind i endnu et forsøg på at rydde området omkring ‘Byggeren’ for barrikader og demonstranter.
1975 Det danske skib Clara Mærsk redder 3.628 vietnamesiske bådflygtninge fra druknedøden, da de samler dem op på havet.
1960 Under stor medieopmærksomhed bliver Caryl Chessman henrettet i USA for bortførelse og voldtægt. Dødsdommen er faldet i 1948, og henrettelsen er blevet udsat otte gange.
1958 Folke- og forlystelsesparken Tivoli Friheden åbner i Marselisskovene ved Aarhus. Stedet har i århundreder været udflugtsmål med traktørsteder.
1945 Berlin overgiver sig til Den Røde Hær. Britiske styrker erobrer Lübeck, mens sovjetiske styrker erobrer Rostock og Warnemünde.
1895 Det Britiske Sydafrikanske Kompagni har organiseret området syd for Zambesifloden som en britisk koloni, og staten Rhodesia bliver oprettet. Den er opkaldt efter forretningsmanden og politikeren Sir Cecil Rhodes.
Husker du?
Den professionelle sværvægtsbokser Hans-Jørgen Jacobsen? Han var kæreste med sangerinden- og slangepigen Anniqa med hvem han fik en søn. Han døde i 1999, 58 år.











