Tirsdag 30. juli solen står op kl. 05:05 og går ned kl.21:06
Dagen er aftaget med 1 time og 24 minutter

Tirsdag får vi tørt vejr med en del sol, i eftermiddag dog en overgang mere skyet.
Temperaturen bliver mellem 19 og 23 grader, dertil en svag til jævn overvejende vestlig vind.
I aften en del sol, og i nat mest klart vejr.
Temperaturen falder til mellem 13 og 18 grader, og svag til jævn vind, mest omkring vest.
Luftfugtighed: 66%
Uv index: 5.6
(kilde:DMI)
Badevandstemperatur i følge DMI:
Sandvig strand = 20 grader
Balka = 20 grader
I dag er det Abdons og Sennens dag
Efter to kristne, som begravede de dræbte martyrer, men selv blev anklaget og dømt under kejser Decius forfølgelser i begyndelsen af 300-tallet. Da de blev kastet for de vilde dyr, ville dyrene ikke røre dem, så de blev i stedet halshugget.
Vi siger tillykke
1941 – Paul Anka, canadisk sanger og sangskriver.
1945 – David Sanborn, amerikansk musiker.
1946 – Lars-Henrik Olsen, dansk forfatter.
1947 – Arnold Schwarzenegger, østrigskfødt amerikansk skuespiller og guvernør.
1948 – Jean Reno, fransk skuespiller.
1953 – Anne Linnet, dansk musiker og komponist.
1957 – Eirik Jensen, norsk politimand.
1958 – Kate Bush, engelsk sanger.
1963 – Lisa Kudrow, amerikansk skuespillerinde.
1964 – Jürgen Klinsmann, tysk fodboldspiller og -træner.
1968 – Sofie Gråbøl, dansk skuespillerinde.
1969 – Kristian Thulesen Dahl, dansk folketingsmedlem og formand for Dansk Folkeparti.
1973 – Randi Laubek, dansk sanger og sangskriver.
1974 – Hilary Swank, amerikansk Oscar-vindende skuespillerinde.
1977 – Paw Lagermann, dansk musiker i Infernal.
1993 – Gianluca Caprari, italiensk fodboldspiller.
Hvad er der sket på datoen 30. juli
1178 – Frederik Barbarossa, krones som tysk-romerske kejser.
1419 – De anti-katolske hussitter, tilhængere af den henrettede reformator Jan Hus, stormer rådhuset i Prag og kaster de katolske rådmænd ud ad vinduerne.
1656 – Den svenske konge Karl 10. besejrer med en svensk-brandenburgsk hær under Karl 10. Gustavs polske krig en hær fra Den polsk-litauiske realunion ved slaget om Warzawa.
1830 – Julirevolutionen i Frankrig kulminerer. I Paris oprettes Nationalgarden. Hertugen af Orléans kommer til hovedstaden med titel af generalløjtnant, og snart bliver han landets konge.
1922 – Under Den irske borgerkrig indtager nationaliststyrker Tipperary.
1932 – I Los Angeles åbnes de 10. moderne olympiske lege med deltagelse af 37 nationer og 1.332 atleter.
1934 – Kurt von Schuschnigg udnævnes til østrigsk kansler efter mordet på Engelbert Dollfuss.
1935 – Den første Penguin bog udsendes og starter paperback revolutionen. Sir Allen Lane ønsker at udgive “en hel bog til samme pris som 10 cigaretter”. Den første udgivelse er Ariel af André Maurois.
1938 – Seth Barnes Nicholson opdager Jupitermånen Carme.
1945 – Under 2. verdenskrig sænkes den amerikanske krydser USS Indianapolis af en japansk ubåd; 800 omkommer. Den er på vej tilbage til USA efter at have leveret nukleart materiale til øen Tinian, hvor den sidste samling af atombomberne over Hiroshima og Nagasaki skete.
1952 – Den vesttyske forbundsdomstol erklærer, at værnepligt ikke er i strid med Forbundsrepublikkens forfatning.
1963 – Kim Philby, hemmelig russisk agent, flygter til Sovjetunionen. Sammen med Guy Burgess, Donald Maclean og Anthony Blunt udgjorde de “Cambridge Five”. De to første flygtede til Sovjet allerede i 1951. Den sovjetiske avis Izvestia meddelte, at Kim Philby, fik asyl i Moskva. Philby dør i 1988.
1966 – England vinder VM i fodbold ved at slå Tyskland 4-2 på Wembley Stadion.
1971 – Apollo 15 med astronauterne David Scott og James Irwin lander på månen.
1971 – Et japansk Boeing 727 kolliderer med et jagerfly over Shizukuishi; 162 personer omkommer.
1973 – De britiske ofre for lægemidlet Thalidomid får efter 11 års kamp udbetalt erstatninger på 20 millioner pund.
1974 – I Genève indgår Grækenland, Tyrkiet og England våbenhvileaftale om Cypern.
1975 – I Helsingfors vedtages under en OSCE-konference Helsingfors-erklæringen om Europas sikkerhed, herunder vestlig anerkendelse af grænserne efter 2. verdenskrig.
1977 – Jürgen Ponto, chef for Dresdener Bank, myrdes af terrorister fra Rote Armee Fraktion.
1978 – To englændere i luftballon nødlander ud for den franske kyst. De mangler kun 190 km for at sætte verdensrekord i ballonflyvning USA-Frankrig.
1981 – USA’s præsident Ronald Reagan vinder en stor sejr, da USAs Kongres stemmer for hans plan om 25% skattenedsættelse.
1984 – Første flyvning med rumfærgen Discovery gennemføres.
1989 – Radikale medlemmer af det sovjetiske parlament nedsætter en gruppe, som skal arbejde for hurtige reformer. Boris Jeltsin og Andrej Sakharov er blandt medlemmerne.
1995 – På Vejle Stadion kvæstes 26 tilskuere under en kamp mellem Brøndby og Vejle, da et rækværk bryder sammen.
1997 – To arabiske selvmordsbombemænd dræber 18 mennesker på et marked i Jerusalem; mindst 170 såres.
2000 – Zimbabwes regering beslutter at konfiskere 3.000 landbrugsejendomme tilhørende hvide farmere.
2003 – Produktionen af den legendariske Volkswagen Type 1 indstilles i Mexico efter 21.529.464 producerede biler siden 1938. Den definitivt sidste bil er udstillet i Autostadt i Wolfsburg.
Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia



