Mandag 10.juni solen står op kl. 04:21 og går ned kl.21:38
Dagen er tiltaget med 10 timer og 9 minutter
Mandag får vi nogen sol og kun enkelte byger, temperaturen bliver omkring 15 grader.
Jævn til hård sydvestlig vind, som til aften aftager lidt.
I aften tørt med lidt sol, men i nat skyet og efterhånden regn fra sydvest.
Temperaturen kommer ned omkring 10 grader, og svag til jævn skiftende vind, ved kysterne op til frisk vind.
Luftfugtighed: 64%
Uv index: 5.0
(kilde:DMI)
I dag er det Onuphrius dag
Efter en egyptisk fyrstesøn, der som ung besluttede et liv som eneboer i ørkenen. Her levede han i 60 år til sin død omkring år 400 og havde i den tid kun kontakt med engle, som bragte ham den hellige nadver.
Vi siger tillykke
1942 – Per Thornit, dansk hofchef.
1944 – Eva Madsen, dansk sanger.
1947 – Solbjørg Højfeldt, dansk skuespillerinde.
1950 – Jannie Faurschou, dansk skuespillerinde.
1963 – Jeanne Tripplehorn, Amerikansk skuespillerinde.
1965 – Elizabeth Hurley, engelsk skuespiller.
1966 – David Platt, engelsk fodboldspiller.
1971 – Morten Ramsland, dansk forfatter.
1985 – Andy Schleck, luxembourgsk cykelrytter.
1989 – Alexandra Stan, rumænsk sangerinde.
Hvad er der sket på datoen 10.juni
1523 – København omringes af Frederik 1.’s hær, da byen ikke vil anerkende ham som Christian 2.s efterfølger.
1735 – Christian 6. udsteder en fundats for Vemmetofte adelige jomfrukloster på baggrund af prinsesse Sophie Hedevigs testamente.
1829 – Første rokonkurrence nogensinde mellem Oxford og Cambridge afholdes med Oxford som vinder.
1854 – Bernhard Riemann fremsætter den hypotese, at rummet er krumt, et brud med Euklids geometri. Einstein bruger Riemanns arbejde ved udarbejdelse af sin generelle relativitetsteori i 1915, der inkorporerer tiden som den fjerde dimension.
1902 – Americus F. Callahan fra Chicago får patent på rudekuverten.
1909 – SOS nødsignalet anvendes for første gang, da Cunard-lineren Slavonia slås til vrag ved Azorerne.
1910 – Boldklubben Fremad Amager stiftes.
1940 – Italien erklærer krig mod Storbritannien og Frankrig; sidstnævnte er allerede nedkæmpet af den tyske værnemagt.
1940 – Norge kapitulerer til tyskerne over en måned efter besættelsen.
1942 – Under 2. verdenskrig jævnes den tjekkiske landsby Lidice med jorden og alle 192 mandlige indbyggere henrettes som gengæld for drabet på den tyske rigsprotektor Reinhard Heydrich 27. maj samme år.
1943 – Kuglepennen patenteres i USA af Laszlo Biro.
1944 – Tyskerne ødelægger under 2. verdenskrig byen Oradour-sur-Glane i Frankrig og myrder 190 mænd, 245 kvinder og 207 børn. Landsbyen er aldrig genopbygget og står som et minde om denne udåd.
1945 – Generalløjtnant Ebbe Gørtz indvier mindestenen Mollerupstenen for modstandsmanden P.V.T. Ahnfeldt-Mollerup opstillet på Høje Sandbjerg som en af de første mindesten i Danmark efter besættelsen.
1947 – Saab producerer sin første bil.
1950 – Vestmagterne afslår den sovjetiske plan for en genforening af Tyskland.
1953 – Den sovjetiske statsavis Pravda meddeler, at Lavrentij Berija er blevet afsat som chef for KGB (NKVDs afløser). Han arresteres senere og henrettes den 23. december 1953.
1967 – Kronprinsesse Margrethe 2. og Henri-Marie-Jean André greve de Laborde de Monpezat vies i Holmens Kirke.
1967 – Seksdageskrigen slutter, da Israel og Syrien enes om en våbenhvile.
1971 – USA ophæver 21 års embargo mod Folkerepublikken Kina.
1975 – Franske prostituerede i de større byer drives ud af kirkerne, som de har besat i et forsøg på at få legaliseret prostitution.
1981 – Hos Sotheby’s i London sælges en af Marilyn Monroes bh’er for 7.500 kroner.
1985 – Dansk-amerikaneren Claus von Bülow, der var idømt 30 års fængsel for mordforsøg på sin hustru, frifindes ved en ny nævningesag.
1986 – Musikeren Bob Geldof slås til ridder.
1988 – Et nævningeting ved Østre Landsret fælder dom i sagen om Sygehusbomberne.
1992 – Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik fejrer sølvbryllup.
1992 – De første MTV Movie Awards afholdes.
1997 – Den svenske rigsdag beslutter, at Barsebäcks to reaktorer skal lukkes inden juli 1998.
2003 – Rumsonden Spirit opsendes på mission til Mars, hvor den som den første af NASA’s rovere, skal undersøge planetens overflade.
Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia