Gomârn Borrinjholm

Torsdag 25. januar – Solen står op kl. 08:04  dagen og går ned kl. 16:21
Dagen er tiltaget med 1 time og 9 minutter

View ud over Svaneke tage ned mod den oprørte Østersø(Foto:Torben Ager)

Torsdag får vi mest tørt og først skyet, men i løbet af dagen klarer det op med nogen eller en del sol.
Temperaturen bliver omkring 5 grader og frisk vind til kuling fra nordvest, der i løbet af dagen aftager og bliver let til frisk.
I aften tildels klart, men efterhånden bliver det mest skyet.
Temperaturen kommer ned omkring frysepunktet og vinden bliver let til frisk vest og sydvest.

Luftfugtighed: 89%
Uv index: 0.5
(kilde:DMI)

Idag er det Pauli omvendelsesdag
Efter den jødiske farisær Saulus, som blev blind, men fik synet tilbage, da han blev kris­ten. Han kaldte sig herefter Paulus, den ringe, og blev en effektiv mis­sio­nær for kristen­dommen.

Vi siger tillykke
1945 – Niels Harrit, dansk jazzmusiker.
1955 – Knud Odde, dansk billedkunstner, komponist og tekstforfatter.
1958 – Jan Petersen, dansk folketingsmedlem.
1959 – Michael Schäfer, dansk fodboldspiller.
1963 – Martin Brygmann, dansk skuespiller, komponist og producer.
1975 – Tim Montgomery, amerikansk atlet.
1980 – Martin Henriksen, dansk folketingsmedlem.
1981 – Alicia Keys, amerikansk sangerinde
1984 – Robinho, brasiliansk fodboldspiller.

Hvad er der sket på datoen 25. januar
1077 – Kejser Henrik 4. af Det tysk-romerske rige opsøger pave Gregor 7. på dennes borg i Canossa i Appenninerne, hvor paven overvintrer. Tre dage i træk går han forgæves, før han bliver lukket ind. Iført bodstøj beder han paven om forladelse for overgreb mod kirken.
1320 – I Viborg underskriver Christoffer 2. en håndfæstning, hvilket var sat som en betingelse for hans endelige udvælgelse til konge.
1533 – I al hemmelighed vier biskoppen af Lichfield Henrik 8. af England til Anne Boleyn, hans anden af seks hustruer. Anne Boleyn bliver senere henrettet for utroskab.
1831 – Under Novemberopstanden erklærer den polske rigsdag, Sejm, Polen for et selvstændigt land, hvilet leder til egentlig krig mod Det Russiske Kejserrige, som Polen er en del af. I oktober samme år bliver den polske hær slået.
1858 – Felix Mendelssohns Bryllupsmarch bliver spillet ved det royale bryllup mellem dronning Victorias datter Victoria og kronprinsen af Preussen, Friedrich Wilhelm og bliver et populært stykke musik ved bryllupper.
1915 – Den første transkontinentale teleforbindelse bliver taget i brug mellem New York og San Francisco i USA.
1917 – USA køber De dansk-vestindiske Øer for 25 millioner dollars.
1918 – Palads Teatret i København åbner.
1918 – Østrig–Ungarn og Tyskland afslår et fredsforslag fra USA.
1924 – Det første vinter-OL holdes i de De Franske Alper i Chamonix.
1941 – De første danske frivillige i allieret tjeneste under 2. verdenskrig bliver taget i ed i England. Det er to officerer og 13 menige, der denne dag som de første træder i aktiv krigstjeneste mod Tyskland.
1941 – Tre danske officerer idømmes henholdsvis 8-års, 14-års og livsvarigt fængsel for spionage mod Tyskland.
1944 – Slaget om Monte Cassino i Italien begynder.
1949 – Det første parlamentsvalg afholdes i Israel og ender med sejr til David Ben-Gurion, der bliver premierminister.
1971 – Mens Ugandas præsident Milton Obote er i udlandet, tager generalmajor Idi Amin magten ved et militærkup.
1974 – Poul Schlüter bliver valgt som formand for Det Konservative Folkeparti.
1977 – Dansk Typografforbund bliver idømt bod for at have støttet sommerens strejke blandt plattedamerne på Den Kongelige Porcelænsfabrik.
1981 – I Kina bliver Mao Tse-tungs enke, Jiang Qing, dødsdømt for blandt andet, at have planlagt et væbnet oprør og været skyld i tusinder af døde. Maos enke er én af De Fires Bande og bliver også dømt for at have været skyld i voldsomme uroligheder under Kulturrevolutionen 1966-76, som kostede over 35.000 livet. Dødsdommen er betinget og giver hende to års mulighed for at vise bod og få dommen ændret til fængsel.
1993 – Poul Nyrup Rasmussen danner regering efter Poul Schlüters regerings afgang.
2011 – Den egyptiske revolution indledes.

Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia

Seneste artikler

Fik du læst?