Gomârn Borrinjholm

Onsdag 22. november – Solen står op kl. 07:45 og går ned kl. 15:46
Dagen er aftaget med 9 timer og 23 minutter

Arnager bro (Foto: Torben Ager)

Onsdag får vi mest tørt vejr og først på dagen lidt sol, ellers mest skyet.
Temperaturen bliver omkring 4 graders varme, og svag til jævn skiftende vind, der drejer til sydvest og tiltager til mellem frisk vind og kuling med risiko for kraftige vindstød.
I aften og i nat kommer der efterhånden regn fra nordvest, og temperaturen stiger til mellem 5 og 8 graders varme.
Vinden bliver frisk vind til kuling fra vest, stedvis hård kuling, og med risiko for vindstød af stormstyrke.

Luftfugtighed: 73%
Uv index: 0.5
(kilde:DMI)

Idag er det Cecilias dag
Efter en ung, kristen kvinde, som giftede sig med en hedensk mand, men fik ham om­vendt og døbt på bryllupsnatten. Cecilia er skytshelgen for sangere og instrumentmagere.

Vi siger tillykke
1943 – Billie Jean King, amerikansk tennisspiller.
1949 – Jesper Zeuthen, dansk saxofonist.
1950 – Little Steven, amerikansk sanger og guitarist.
1958 – Jamie Lee Curtis, amerikansk skuespillerinde.
1965 – Mads Mikkelsen, dansk skuespiller.
1967 – Boris Becker, tysk tennisspiller.
1967 – Mark Ruffalo, amerikansk skuespiller
1968 – Sidse Babett Knudsen, dansk skuespillerinde.
1968 – Rasmus Lerdorf, dansk-canadisk softwareudvikler.
1976 – Ville Valo, forsanger for det finske band HIM.
1984 – Scarlett Johansson, amerikansk skuespillerinde.

Hvad er der sket på datoen 22.november
1286 – Sct. Cæcilienat – Erik Klipping myrdes i Finderup Lade ved Viborg
1906 – På en international radiotelegrafkongres i Berlin bliver det vedtaget at bruge SOS (··· – – – ···) som bogstaverne for det internationale nødråbskald.
1908 – Danmark vinder en fodboldlandskamp mod Frankrig med hele 17-1. Den store sejr er i adskillige år verdensrekord i landskampe. Sophus “Krølben” Nielsen scorede ti af de danske mål – og også det er rekord for antal mål scoret af én spiller i samme landskamp. Sophus Krølbens rekord holder helt til 2001, hvor Australien slår Amerikansk Samoa med 31-0, og Archie Thompson scorer hele 13 mål.
1922 – Howard Carter og hans folk åbner Tut Ankh Amons grav i Egypten.
1942 – Under slaget ved Stalingrad sender general Friedrich Paulus et telegram til Adolf Hitler, hvori han meddeler, at den tyske sjette armé er omringet.
1955 – En historisk dag i popmusikkens historie. Pladeselskababet RCA betaler den uhørte sum af 35.000 $ til Sam Philips i Memphis for rettighederne til musikken af en vis lastvognschauffør fra Tupelo i Mississippi – Elvis Presley. Elvis’ manager Tom Parker sørger desuden for, at der bliver givet en ekstra bonus på 5.000 $ til en pink Cadillac til Elvis’ mor.
1956 – Olympiske lege i Melbourne, Australien, starter med 67 deltagende lande.
1963 – Attentatet på John F. Kennedy: I Dallas, Texas, bliver USAs præsident John F. Kennedy snigmyrdet og Texas’ guvenør John B. Connally bliver alvorligt såret. Senere samme dag bliver vicepræsident Lyndon B. Johnson taget i ed som den 36. præsident for USA.
1965 – Cassius Clay (senere Muhammad Ali) forsvarer sin VM-titel i sværvægtsboksning ved at slå Floyd Patterson på teknisk knockout i 12. omgang.
1968 – The Beatles udsender albummet The Beatles (det hvide album).
1974 – FN’s generalforsamling tildeler PLO observatørstatus i FN.
1975 – Efter general Francos død udråbes Juan Carlos til spansk konge.
1981 – I Spanien dør en 20-årig mand af madforgiftning som offer nr. 200 i en madolieskandale. Skandalen har i et halvt år rystet Spanien, hvor i alt 17.000 er blevet ramt af forgiftning.
1986 – Mike Tyson (USA) bliver den hidtil (1997) yngste verdensmester i sværvægtsboksning, da han i en alder af 20 år og 144 dage vinder WBC-titlen ved i Las Vegas, USA, at slå Trevor Berbick.
1990 – Storbritanniens premierminister, den konservative Margaret Thatcher, meddeler overraskende, at hun går af efter mere end 11 år som premierminister. Hun er af sine partifæller blevet tvunget til at gå af efter dårlige opinionstal for de konservative, viser det sig senere. Den 47-årige finansminister John Major bliver ny premierminister.
1991 – EU indgår en associeringsaftale med Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn.
1993 – Højesteret skærper dommen over for de ansvarlige for Scandinavian Star skibskatastrofen i april 1990, hvor 158 omkom under en brand. Højesteret idømmer rederiejer Henrik Johansen, direktør Ole B. Hansen og kaptajn Hugo Larsen hver 6 måneders fængsel. Det er en væsentlig skærpelse af Sø- og Handelsrettens dom fra året før, hvor de tre havde fået 40 til 60 dages hæfte.
1994 – En 31-årig bosnier, Refic Saric, idømmes ved Østre Landsret 8 års fængsel for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. I en kroatisk fangelejr var han som overfange med til at øve grov vold mod sine medfanger, hvoraf to døde. Sagen er den første i verden mod en krigsforbryder fra det tidligere Jugoslavien.
2005 – Angela Merkel bliver den første kvindelige tyske kansler.

Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia

Seneste artikler

Fik du læst?