Gomârn Borrinjholm

Tirsdag 19. april – Solen står op kl. 05:48 og går ned kl.20:11
Dagen er tiltaget med 7 timer og 15 minutter.

Tirsdag får vi tørt vejr med nogen eller en del sol.
Temperaturen bliver mellem 5 og 10 grader, køligst ved kyster med pålandsvind.
I aften en del sol, og i nat tørt og overvejende klart vejr.
Temperaturen kommer ned mellem 1 og 5 graders varme.
Hele døgnet svag til jævn østlig vind, ved kysterne op til frisk vind.

Luftfugtighed: 97%
Uv index: 3.4
(kilde:DMI)

Idag er det Daniels dag
Efter den store profet Daniel fra Det Gamle Testamente.

🇩🇰 Vi siger tillykke til 🇩🇰
1987 = 35 år = Maria Sharapova – russisk professionel tennisspiller 2001-2020
1979 = 43 år = Kate Hudson – amerikansk skuespillerinde
1963 = 59 år = Poul Erik Skammelsen – journalist, tv-korrespondent, nyhedsvært
1958 = 64 år = Peter Gilsfort – skuespiller
1946 = 76 år = Peter Vesth – visesanger og sangskriver
1936 = 86 år = Lars Lunøe – skuespiller

Hvad er der sket på datoen 19. april:
2018:
Årets første sommerdag med temperatur over 25 grader rammer flere steder i landet. Det er den tidligste sommerdag registreret siden 1964.
2009:
Aarhus GF vinder på hjemmebane 1-0 over topholdet FC København.
2007 – 15 år siden:
Den gratis morgenavis Dato udkommer for sidste gang. Avisen har kostet Det Berlingske Hus over 200 mil­li­oner kroner i de otte måneder, den er udkommet.
2005:
Hvid røg stiger op fra skorstenen over Det Sixtinske Kapel i Rom, som tegn på, at de 115 forsamlede kar­di­na­ler har valgt en ny pave. Den 78-årige tyske kardinal Joseph Ratzinger vælger navnet Benedict 16., og bliver Den Katolske Kirkes 265. pave.
1993:
86 medlemmer af en religiøs sekt omkommer i et flammehav efter en brand i deres hovedkvarter i Waco, Texas, USA. Sekten har været belejret af politiet i 51 dage efter en skudepisode, da de ville anholde lede­ren som mistænkt for besiddelse af et ulovligt våbenlager.
1990:
Regeringen beslutter at sælge kattegatfærgerne Niels Klim og Peder Paars, som siden 1985 har sejlet mel­lem Aarhus og Kalundborg.
1986:
Partiet Fælles Kurs bliver stiftet på Sømandsforbundets landsmøde. Preben Møller Hansen, forbundets for­mand, bliver partiets spidskandidat.
1980:
Johnny Logan vinder Europæisk Melodi Grand Prix i Holland med sangen What’s Another Year. Bamses Venner bliver nummer fjorten med det danske bidrag, Tænker Altid På Dig.
1968:
Omkring 100 studerende besætter Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet. Det bliver begyn­del­sen til det såkaldte ungdomsoprør i Danmark.
1965:
Den amerikanske Intel-stifter Gordon Moore forudsiger i en artikel i Electronics Magazine, at antallet af tran­sis­torer på en chip vil fordobles hvert år. Teorien, som kaldes Moores Lov, bliver ti år senere revideret til, at fordoblingen vil ske på mellem 18 og 24 måneder.
1951:
Den første Miss World-konkurrence afholdes i London. Miss Sverige vinder trofæet.
1906:
Den franske kemiker og videnskabsmand Pierre Curie bliver kørt over af en bil i Paris og dræbt. Sammen med sin kone Marie har han forsket i magnetisme og radioaktivitet, og de står bag opdagelsen af stoffet radium.

Kilde: Dagsdato.dk

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 2. november. Solen står op klokken 07.05 og går ned klokken 16.21. Dagen er aftaget med otte timer og ni min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.   Vejret i dag: Skyet med regn i perioder. Temp. omkring ni grader, og svag til jævn vind omkring sydvest,

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 1. november. Solen står op klokken 7.03 og går ned klokken 16.23. Dagen er aftaget med 8 timer og fire min. (UV maks 5.1) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god søndag   Vejret i dag: Stedvis lidt sol ellers mest skyet og enkelte lette byger. Temp. op mellem

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN:  Lørdag 31. oktober. Solen står op klokken 7.01 og går ned klokken 16.25. Dagen er aftaget med otte timer. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god lørdag.   Vejret i dag: Først på dagen endnu mulighed for tåge, men eller tørt og perioder med nogen eller en del sol. Temp.

Læs mere »