Gomârn Borrinjholm

Søndag 16. juli – Solen står op kl. 04:41 og går ned kl. 21:30
Dagen er aftaget med 36 minutter

Søndag får vi først skyet med spredte byger, der kan være kraftige og med torden og kraftige vindstød, men det klarer op med nogen sol og mest tørt vejr.
Temperaturen bliver mellem 18 og 22 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, ved kysterne en overgang op til frisk eller hård vind.
I aften og i nat vekslende skydække og mest tørt vejr.
Temperaturen falder til omkring 16 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest.

Luftfugtighed: 54%
Uv index: 6.0
(kilde:DMI)

Idag er det Susannes dag
Efter en kvinde omtalt i Det Gamle Testamente. Som hævn for at have afvist to dommere, der hav­de beluret hende i badet, blev hun anklaget for utugt. Hun blev reddet fra straf af profeten Daniel, som gen­nem­sku­ede sagen og afslørede den falske anklage.

Vi siger tillykke
1949 – Jan Hurtigkarl, mesterkok.
1964 – Miguel Indurain, tidligere spansk cykelrytter, vinder af Tour de France 5 gange.
1967 – Will Ferrell, amerikansk skuespiller

Hvad er der sket på datoen 16. juli
622 – Muhammed begynder sin hidjra fra Mekka til Medina. Islamisk kalender begynder denne dag.
1820 – Studenterforeningen stiftes.
1853 – 212 københavnere dør denne dag af kolera. Samme dag skriver justitiarius Adolph Drewsen beroligende til den ængstelige H.C. Andersen, at “ganske vist er det alvorlige tider, men København ligner i det store hele sig selv”. Tre dage senere rammes også det fornemme Bredgadekvarter, hvor Drewsen bor.
1903 – Danmark sætter kulderekord i juli med -0,9 °C målt ved Silkeborg.
1910 – Franskmanden Octave Lapize vinder årets Tour de France.
1945 – Verdens første atombombe bliver prøvesprængt i ørkenen ved den såkaldte Trinitytest nær Alamogordo, New Mexico, USA.
1948 – Nazareth kapitulerer til israelske styrker i Israels uafhængighedskrig.
1950 – Uruguay bliver verdensmestre i fodbold for anden gang ved at besejre værtsnationen Brasilien med 2-1 i finalen. 199.854 tilskuere overværer finalekampen på Maracanã stadion i Rio de Janeiro.
1960 – Otte danske fodboldlandsholdsspillere mister livet ved en flyulykke kort efter starten fra Kastrup Lufthavn.
1965 – Efter 6 års arbejde åbnes den 11,6 km lange Mont Blanc Tunnel mellem Frankrig og Italien.
1979 – Saddam Hussein overtager magten i Irak.
1987 – Sydkorea rammes af en orkan, der koster mindst 200 livet.
1988 – Tre omkommer ved en sammenstyrtning i Thingbæk kalkminer ved Rebild i Jylland. De omkomne er en ét-årig dreng, hans mor og morbror. Minen blev hidtil årligt besøgt af tusinder af turister.
1988 – I Indianapolis, USA, sætter amerikaneren Florence Griffith-Joyner ny verdensrekord i 100 meter løb for kvinder, da hun løber på 10,49 sekunder. Hendes landsmand Evelyn Ashford havde den tidligere rekord på 10,79 sekunder.
1990 – Malta søger under ledelse af premierminister Edward Fenech Adami om optagelse i det Europæiske Fællesskab.
1992 – Arkansas-guvernøren Bill Clinton udpeges til præsidentkandidat for demokraterne i USA ved partiets konvent i New York City.
1994 – Borgerkrigen i Rwanda slutter.
2005 – Den sjette Harry Potter bog, Harry Potter og Halvblodsprinsen, udkommer på engelsk.
2011 – Take That aflyser koncert i Parken i København da Robbie Williams er ramt af en maveforgiftning, dagen før spillede de en anmelderrost udsolgt koncert også i Parken.

Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 29. oktober. Solen står op klokken 6.57 og går ned klokken 16.29. Dagen er aftaget med 7 timer og 52 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Først på dagen skyet og ud på morgenen og formiddagen en overgang regn eller byger, men

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 28. oktober. Solen står op klokken 06 .55 går ned klokken 16.32. Dagen er aftaget med syv timer og 48 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god onsdag.   Vejret i dag: Først gråvejr med regn, men i eftermiddag klarer det op med nogen eller en del sol.

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 27. oktober. Solen står op klokken 06.53 og går ned klokken 16.34. Dagen er aftaget med syv timer og 43 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.   Vejret i dag: Skyet med tørt vejr. Temp. mellem 12 og 13 grader og vinden tiltager og bliver jævn

Læs mere »