Fredag 30 juni – Solen står op kl. 04:23 dagen og går ned kl. 21:43
Dagen er aftaget 5 minutter
Fredag får vi skyet og frem til middagen tidvis lidt regn eller byger, men efterhånden tørt og ud på eftermiddagen klarer det op med nogen sol.
Temperaturen bliver mellem 17 og 20grader.
Vinden tiltager og bliver let til frisk fra vest.
I aften en del sol, og i nat mest klart vejr, dog sidst på natten skyet vestfra.
Temperaturen kommer ned mellem 11 og 16 grader.
Svag til jævn vind fra sydvest, drejende syd, og tiltagende til let til frisk, ved Vestkysten stedvis hård vind.
Luftfugtighed: 88%
Uv index: 6.3
(kilde:DMI)
Idag er det Lucinas dag
Efter en rig romersk kvinde, som gjorde meget for de fattige og udstødte. Hun var elev af Paulus og Peter.
Vi siger tillykke
1977 = Sada Vidoo – sangerinde og sangskriver, levende dukke
1977 = Jakob Fauerby – skuespiller, Vild med Dans-vinder 2019
1975 = Ralf Schumacher – tysk Formel 1-kører, lillebror til Michael
1966 = Mike Tyson – amerikansk prof. sværvægtsbokser med 58 kampe 1985-2005
1964 = Alexandra Christina – Hongkong-født eksprinsesse af Danmark, grevinde
1961 = Charlotte Bircow – fitness-instruktør med balder af stål
1947 = Terese Damsholt – skuespillerinde
Hvad er der sket på datoen 30. juni
1520 – Den niende og sidste hersker af aztekernes rige i Mexico, Montezuma dør i spansk fangenskab.
1574 – Hertug Wilhelm af Oranien overtaler hollænderne til at åbne for digerne for at hindre den spanske belejring af Leiden.
1658 – Frederik 3. opretter Kongens Livregiment.
1859 – Som den første krydser franskmanden Charles Blondin Niagara vandfaldet på line. 100.000 tilskuere overværer den mere end 300 lange tur, som gennemføres i en højde af cirka 90 meter over vandet.
1894 – Londons Tower Bridge åbnes for trafik.
1908 – En vældig eksplosion – sikkert en indtrængende meteorit – finder sted ved Tunguskafloden i Sibirien.
1934 – “De lange knives nat”. Adolf Hitlers specialtropper, SS, gør op med det magtfulde SA, som efterhånden omfatter cirka 4 millioner medlemmer. Dette sikrer blandt andet et bedre forhold til hæren samt til industribaronerne.
1942 – Erwin Rommel når el-Alamein (i nærheden af Cairo, Egypten).
1943 – Transformatorstationen i Aarhus Motorkompagnis bygning sprænges i luften.
1944 – Folkestrejken bryder ud i København. Folk går hjem fra arbejde, og der bygges barrikader i gaderne. Politikerne opfordrer folk til at gå i arbejde. Frihedsrådet opfordrer til at fortsætte strejken.
1946 – USA udfører atombombesprængning på Bikini-atollen efter forinden at have evakueret øens befolkning.
1950 – Den amerikanske præsident tillader amerikanske tropper at blive sendt til Korea.
1954 – USSR åbner sit første atomkraftværk.
1960 – Belgisk Congo bliver selvstændig. Landet er ikke forberedt herpå, og der udbryder kaos. FN bliver nødt til at rykke ind.
1983 – Den vesttyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher erklærer, at Danmark hellere burde melde sig ud af EF end forsøge at bremse udviklingen mod en europæisk union.
1984 – John N. Turner bliver 17. premierminister i Canada.
1992 – Algeriets præsident Mohammed Boudiaf myrdes af sine egne officerer med forbindelse til isamiske fundamentalister.
1997 – Ved en ceremoni i Hong Kong overgives den britiske kronkoloni til Folkerepublikken Kina. Efter aftale må Hong Kong beholde sit politiske, sociale og økonomiske system de følgende 50 år: “ét land – to systemer”. Mange velhavende borgere vælger at flytte til for eksempel Canada.
2002 – Brasilien vinder VM i fodbold i Korea-Japan ved at slå Tyskland 2-0 i finalen. Ronaldo scorer begge mål og slutter som VM-topscorer med 8 mål i 6 kampe.
2006 – Operacion Puerto rammer cykelsporten hårdt og brutalt kort inden starten på Tour de France, og flere store profiler som Jan Ullrich, Francisco Mancebo og Ivan Basso udelukkes.
Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia




