Gomârn Borrinjholm

Torsdag 8. juni – Solen står op kl. 04:22 dagen og går ned kl. 21:36
Dagen er tiltaget med 10 timer og 5 minutter

Aakirkeby

Torsdag får vi solrigt vejr med temperatur mellem 18 og 23 grader.
Hele perioden svag til let vind fra skiftende retninger.
I aften en del sol, og i nat mest klart vejr.
Temperaturen kommer ned mellem 10 og 14 grader, og svag til let vind fra skiftende retninger, senere let til frisk vind fra øst og nordøst, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Luftfugtighed: 35%
Uv index: 5.8
(kilde:DMI)

Idag er det Medardus dag
Efter en fransk biskop, som i sin fromhed forærede alle sine ejendele bort. Han døde i år 545 og er helgen for bryggere og vinbønder.

FN’s Verdens Havdag
Skal gøre opmærksom på havets vigtighed for vores fødevareproduktion, hel­bred, over­lev­else og klima samt hvor vigtigt det er at gøre en indsats for at bevare havets ressourcer.

Vi siger tillykke
1985 = Joey Moe – sanger og sangskriver, producer
1983 = Camilla Pedersen – atlet med VM-guld i triatlon 2014, diætist
1982 = Christian Hjelm – sanger og musiker
1977 = Kanye West – amerikansk rapper og musiker
1976 = Lindsay Davenport – amerikansk tennisspiller
1970 = Mads Steffensen – journalist, radio- og tv-vært
1956 = Mette Munk Plum – skuespillerinde
1951 = Bonnie Tyler – walisisk sangerinde
1940 = Nancy Sinatra – amerikansk sangerinde

Hvad er der sket på datoen 8. juni
793 – Det første kendte vikingoverfald på britisk jord går ud over Lindisfarne Kloster på øen Holy Island. Datoen regnes traditionelt for begyndelsen på Vikingetiden.
1441 – Christoffer af Bayern knuser et nørrejysk bondeoprør under ledelse af adelsmanden Henrik Tagesen.
1767 – Offentligt skriftemål afskaffes.
1783 – En femtedel af Islands befolkning omkommer ved et vulkanudbrud på vulkanen Lakis. Det er det voldsomste vulkanudbrud på Island i historisk tid.
1787 – Det forbydes ved lov danske godsejere og forvaltere på egen hånd at straffe bønderne med træhesten.
1867 – Det østrigske kejserpar Franz Joseph 1. og Elisabeth krones til konge og dronning af Ungarn, og dermed er dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn dannet.
1883 – Ved aftale med beyen af Tunis får Frankrig fuld kontrol over Tunesien.
1912 – Amerikaneren Marcus Wright springer som den første i verden over 4 meter i stangspring. Rekorden lyder nu på 4,02 m.
1912 – For første gang i Danmarks historie indføres skat på øl, vin og spiritus.
1918 – Nova Aquila, den klarste nova siden Kepler’s nova i 1604, opdages.
1933 – Et konkordat mellem Tyskland og Pavekirken sluttes. Samtidig flygter det tyske socialdemokratis ledelse til Prag.
1936 – Parkometeret opfindes.
1941 – De Allierede invaderer Syrien og Libanon.
1942 – Japanske undervandsbåde beskyder Sydney, Australien.
1952 – Den italienske cykelrytter Fausto Coppi vinder for fjerde gang etapeløbet Giro d’Italia.
1968 – Borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther Kings formodede morder, James Earl Ray, bliver anholdt i London, England.
1969 – Spanien lukker sin grænse mod Gibraltar.
1972 – Dronning Margrethe 2. indvier Nordjyllands Kunstmuseum i Ålborg.
1973 – Trafikminister Jens Kampmann og hans svenske kollega Bengt Norling underskriver en principaftale om bygningen af Øresundsbroen til cirka 1,2 milliarder kr. og en tunnel mellem Helsingør og Helsingborg.
1975 – USSR opsender Venera 9 mod planeten Venus.
1983 – Udlændingeloven, nr. 226, forbedrede asylansøgeres retsstilling betydeligt.[1]
1985 – Bruce Springsteen giver koncert i Göteborg for 120.000 tilskuere.
1986 – Omstridte Kurt Waldheim vælges som præsident for Østrig. Det medfører, at kansleren og udenrigsministeren trækker sig tilbage, og at Israel hjemkalder sin ambassadør.
1986 – I den anden kamp under VM i Mexico vinder Danmarks fodboldlandshold 6-1 over Uruguay og sikrer sig dermed adgang til ottendedelsfinalerne.
1987 – Som den første danske bokser nogensinde vinder Gert Bo Jacobsen en EM-titelkamp på udebane, da han i Frankrig knockout-besejrer franskmanden Alain Simoes.
1990 – Det første frie valg i Tjekkoslovakiet siden 1946 vindes af Borgerforum.
1990 – De seks tiltalte i Blekingegade-sagen anklages kollektivt for mordet på en ung politibetjent.
1992 – Lyngby Boldklub vinder det danske fodboldmesterskab.
1996 – MTV Movie Awards 1996 afholdes i Walt Disney Studios, Burbank, Californien.
2000 – Red Barnets hovedbestyrelse beslutter af afskedige generalsekretær Laue Traberg Smidt.
2005 – Integrationsminister Rikke Hvilshøj udsættes for brandattentat ved sit hjem.
2012 – Europamesterskabet i fodbold i Polen og Ukraine starter.

Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag  22. august. Solen står op klokken 5.46 og går ned klokken 20.18. Dagen er aftaget med to timer og 52 min. (UV maks 4.0) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god lørdag.   Vejret i dag: Nogen eller en del sol. Temp. op omkring 17 grader, og let til frisk

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 21. august. Solen står op kl. 05.44 og går ned kl. 20.21. Dagen er aftaget to timer og 48 minutter. (UV Maks 4.4). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god weekend.   Vejret i dag: Nogen eller en del sol, men ud på eftermiddagen efterhånden mere skyet vejr,

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 20. august. Solen står op klokken 5.42 og går ned klokken 20.23. Dagen er aftaget med 2 timer og 44 min. (UV maks 4.3) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Nogen sol og mest tørt. Temp. op mellem 17 og 20 grader, og svag

Læs mere »