Gomârn Borrinjholm

Tirsdag 11. april – Solen står op kl. 06:07 og går ned kl. 19:56
Dagen er tiltaget med 6 timer og 40 minutter

Hasle havnebad en kølig aften, fotografen er Linda Andersen

Tirsdag får vi først tørt og skyet vejr, men i løbet af formiddagen udbredt regn fra vest, sidst på dagen nogen opklaring med enkelte byger.
Temperaturen bliver omkring 6 grader.
Vinden bliver let til frisk fra syd og sydvest.
I aften og i nat mest tørt med vekslende skydække.
Temperaturen kommer ned mellem 2 og 5 graders varme og svag til jævn vind fra vest og sydvest.

Luftfugtighed: 98%
Uv index: 3.3
(kilde:DMI)

Idag er det Leos dag
Efter Leo den Store, som var romersk pave i årene 440-461.

Vi siger tillykke
1978 = Jakob Bro – guitarist, komponist
1970 = Sannie Charlotte Carlson alias Whigfield – sangerinde og sangskriver
1966 = Lisa Stansfield – engelsk sangerinde
1963 = Claes Antonsen – trommeslager, kapelmester bag The Antonelli Orchestra
1944 = Joen Bille – skuespiller
1935 = Olaf Nielsen – tandlæge, skuespiller

Hvad er der sket på datoen 11. april
1689 – Vilhelm 3. af England og Mary 2. Stuart krones i London som regenter af Skotland.
1713 – Den Spanske Arvefølgekrig afsluttes med, at Filip 5. anerkendes som Spaniens konge mod til gengæld at afstå fra den franske trone. England får Gibraltar.
1814 – Napoleon den 1. af Frankrig abdicerer og sendes i eksil på øen Elba, mens Ludvig 18. bliver konge af Frankrig.
1901 – Arbejdstilsynet oprettes som Arbejds- og Fabrikstilsynet.
1916 – Nævningeinstitutionen indføres i Danmark.
1919 – Den internationale arbejderorganisation (ILO) grundlægges.
1924 – Ved folketingsvalget bliver Socialdemokratiet for første gang største parti både med hensyn til stemmer og mandater og danner kort efter den første socialdemokratiske regering i Danmark under Thorvald Stauning, hvori også indgår verdens første kvindelige minister, Nina Bang.
1933 – Ved lov forbydes det medlemmer af politiske foreninger i Danmark at bære uniform.
1945 – Hannover i Tyskland falder til de allierede styrker.
1961 – Bob Dylan har sin professionelle sanger-debut, da han om aftenen synger i Greenwich Village i New York City. Han sang blandt andet Blowin’ in the Wind.
1968 – Den tyske studenterleder Rudi Dutschke bliver skudt i Berlin. Han overlever dog, men forlader sit hjemland og ender senere i Århus, hvor han i 1979 dør af følgevirkningerne fra attentatet.
1979 – Ugandas diktator gennem 8 år, Idi Amin, flygter fra landet, da styrker fra Tanzania og ugandiske oprørsstyr­ker indtager hovedstaden Kampala.
1992 – Ved en ekstraordinær kongres i socialdemokratiet bliver partiformand Svend Auken væltet og næstformanden Poul Nyrup Rasmussen valgt til ny formand. Stemmetallene lød på 359 mod 187. Det er første gang, en partiformand i Socialdemokratiet blev væltet.
1999 – DSB får en bøde på 2 millioner kr. af Trafikministeriet for store forsinkelser på S-togsnettet.
2001 – Australiens fodboldlandshold vinder i en kvalifikationskamp til VM i fodbold 2002 med 31-0 over Amerikansk Samoa, hvilket er den største internationale sejr i fodboldens historie.

Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 28. august. Solen står op klokken 05.57 og går ned klokken 20.04. Dagen er aftaget med ca. 3 timer og 18 min. (UV maks. 4.5) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god weekend. Vejret i dag: Først mest tørt og i perioder lidt sol, men ud på eftermiddagen mest skyet

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 27. august. Solen står op klokken 5.56 og går ned klokken 20.06. Dagen er aftaget med tre timer og 14 min. (UV maks 4.1) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 19 og 21

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 26. august. Solen står op kl. 05.54 og går ned kl. 20.09. Dagen er aftaget med tre timer og ni minutter. (UV maks. 4,1). Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god onsdag. Vejret i dag: Først stedvis skyet, men i løbet af dagen klarer det op med solrigt

Læs mere »