Torsdag 16. marts – Solen står op kl. 06:14 og går ned kl. 18:05
Dagen er tiltaget med 4 timer og 43 minutter

Det klarer i løbet af morgenen op med nogen eller en del sol, men i løbet af eftermiddagen bliver det igen skyet, men det holder tørt.
Temperaturen bliver omkring 5-6 grader.
Let til frisk vind fra vest, der aftager og bliver svag til let skiftende, men mod aften let til jævn vind fra sydøst.
I aften og i nat fortsat skyet, men tørt vejr.
Temperaturen bliver mellem 2 og 5 grader.
Vinden tiltager og bliver jævn til hård fra sydøst, ud på natten ved kysterne op til kuling.
Luftfugtighed: 56%
Uv index: 1.9
(kilde:DMI)
Idag er det Gudmunds dag
Efter en islandsk biskop, som døde på denne dag i år 1237. Han blev ophøjet til helgen, efter der var sket flere undere ved hans grav.
Vi siger tillykke
1981 = Anne Kejser – skuespillerinde, radio- og tv-vært
1979 = Stine Kronborg – pole danser, koreograf
1972 = Nicolas Bro – skuespiller
1969 = Anne Hjernøe – køkkenskriver, tv-vært
1963 = Maria Bramsen – sangerinde, illustrator
1959 = Jens Stoltenberg – Norges statsminister (Arbeiderpartiet) 2000-01 og 2005-13
1954 = Hanne Lyngfeldt – model
1949 = Michael Elo – sanger, komponist
Hvad er der sket på datoen 16. marts
1521 – Ferdinand Magellan når frem til Filippinerne.
1792 – Christian 7. udsteder “Forordning om Neger-Handelen”, der forbyder rigets undersåtter at handle med negere eller negerinder, at transportere dem på skibe eller indføre negere og negerinder til de Vestindiske Øer. Forordningen træder dog først i kraft 1. januar 1803.
1792 – Kong Gustav 3. af Sverige bliver skudt af Johan Jacob Anckarström ved et maskebal på operaen. Han dør 29. marts.
1802 – West Point, USA’s første militærakademi, grundlægges.
1813 – General og greve af Preussen Hans Yorck von Wartenburg erklærer krig mod Frankrig
1867 – Joseph Lister publicerer sin første artikel i The Lancet om antiseptisk kirurgi.
1872 – Finalen i den første fodboldturnering nogensinde spilles, da Wanderers F.C. slår Royal Engineers A.F.C. 1-0 i den den første FA Cup i England.
1900 – Knossos på Kreta opdages af Arthur Evans.
1926 – De danske flyvere A.P. Botved og H.R.M. Herschend flyver fra København til Tokyo, som de grundet tekniske problemer først nåede 1. juni. 23. juni nåede de hjem igen.
1928 – Koret ved Højerup Kirke på Stevns styrter i havet.
1935 – I Tyskland overtræder Adolf Hitler Versaillestraktaten ved at indføre værnepligt.
1940 – Tyskerne bomber Scapa Flow flådebase i nærheden af Skotland.
1943 – Slaget om Atlanterhavet kulminerer med, at tyske ubåde sænker 27 handelsskibe.
1945 – Byen Würzburg i Tyskland bliver stort set udslettet på blot 20 minutter af britiske bombefly. Omkring 5.000 mennesker omkommer.
1946 – De sidste russiske tropper forlader Bornholm.
1952 – De nordiske udenrigsministre enes om forslag om dannelsen af Nordisk Råd.
1965 – Vesttyskland og Israel beslutter at oprette fulde diplomatiske forbindelser.
1968 – I Vietnamkrigen dræber amerikanske soldater 347 civile i landsbyen My Lai i Vietnam.
1971 – Finansminister Poul Møller træder tilbage af helbredsgrunde. Han afløses af Erik Ninn-Hansen.
1973 – Dronningen indvier den nye London Bridge, den tidligere var blevet solgt for 1 million pund og genopført i USA.
1976 – Labours leder Harold Wilson trækker sig tilbage som premierminister i Storbritannien.
1977 – Skoleelever, anført af LOE, demonstrerer i København og mange andre byer for flere timer til valgfag i folkeskolen.
1978 – Tidligere premierminister i Italien, Aldo Moro, bliver kidnappet i Rom af de Røde Brigader.
1981 – 1.000 tidligere beboere på Bikini-atollen sagsøger USA med krav om erstatning for brug af øen til atomforsøg.
1988 – I Irak bliver den kurdiske by Halabja udsat for et giftgasangreb udført af regeringen. Over 5.000 mennesker mister livet.
1988 – Der rejses sigtelse mod admiral John Poindexter, oberstløjtnant Oliver North m.fl. for medvirken i Iran-Contra-skandalen
1992 – En ung mand dræbes ved et brevbombeattentat mod Internationale Socialisters kontor i København.
1996 – Bruce Springsteen spiller i Falkoner Teatret i København.
Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia