Godmorgen Bornholm

Mandag 5. oktober – Placidus dag
Italiensk munk som led martyrdøden på Sicilien i 1100-tallet.

Rønne havn. (foto: Torben Ager)


Mandagen bliver mest tør med en del sol, der dog vil virke noget sløret.
Temperaturen bliver omkring 17 grader med en svag til jævn sydøstlig vind, der tiltager til jævn til frisk omkring øst.
I aften og i nat efterhånden mest skyet og perioder med regn eller byger, lokalt måske med torden, men ud på natten klarer det noget op sydfra med en let til frisk vind fra øst og sydøst, der drejer til sydvest.

Bølgehøjden bliver omkring 1m
Luftfugtighed 81%
Lufttryk: 1006hPa
Uv index: 1,8

Vi siger tillykke til:
Casper Steinfath fylder 27 år – padlesurfer med 8 VM/EM-guld
Kevin Magnussen fylder 28 år – racerkører
Robert Hansen fylder 41 år – skuespiller
Jeanette Binderup-Schultz fylder 53 år – skuespillerinde, danser, koreograf
Mikael Bertelsen fylder 53 år – journalist, tv- og radiovært
Anne-Lise Gabold fylder 79 år – skuespillerinde

Hvad der ellers sket på datoen 5. oktober

2010 – 10 år siden:
Smykkefirmaet Pandora bliver første gang handlet frit på Børsen. Kursen stiger 25% på premieredagen. Firmaet er stiftet i 1982, og de populære smykker sælges i over 30 lande.

2004:
Folketingets åbning bliver overværet af kongefamilien inklusive det nyligt separerede par, Alexandra og Joachim. Kronprinsesse Mary deltager for første gang.

2001:
Florida i USA oplever det første dødsfald forårsaget af miltbrand-bakterier, der er sendt med posten. Milt­brand­panikken breder sig over hele den vestlige verden.

1994:
48 mennesker findes døde i to schweiziske landsbyer, tilsyneladende efter kollektivt selvmord. De tilhørte alle den religiøse sekt Soltemplets Orden.

1990 – 30 år siden:
Den første danske levertransplantation bliver gennemført på Rigshospitalet i København.
—–
Seks danske hoteller får som de første tilladelse til at drive casino fra 1. januar 1991.

1977:
Det danske fodboldlandshold taber 1-0 til Sverige ved en landskamp i Malmø.

1969:
Monty Python’s Flying Circus bliver sendt første gang på BBC i England.

1966:
Prinsesse Margrethe bliver officielt forlovet med franske grev Henri Laborde de Monpazat. Kong Frederik 9. har samme dag meddelt Statsrådet sin tilladelse til forlovelse og ægteskab.

1964:
57 personer flygter gennem en tunnel, de har gravet under Berlinmuren. Det er den hidtil største flugt fra Østberlin, siden Muren blev bygget.

1962:
James Bond-filmen Dr. No – den første af dem alle – har premiere i engelske biografer. Seks måneder se­ne­re rammer filmen de danske biografer.
—–
The Beatles første singleplade, Love Me Do, bliver udgivet. Den opnår at blive nummer 17 på den britiske Top20-liste.

1930 – 90 år siden:
Det engelske luftskib R101 forulykker over Frankrig på sin jomfrurejse fra England til Indien. 46 af de om­bord­værende omkommer.

1925 – 95 år siden:
Norge meddeler, at man ikke kan anerkende Danmarks ret til Grønland. Det udløser en længerevarende krise mellem de to lande.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »