Godmorgen Bornholm

Fredag 18. september – Titus dag
Der er flere helgener med dette navn, men ingen af dem har festdag som højtideligholdes af den Katolske Kirke på denne dato. Navnet har dog været tilknyttet datoen i almanakken fra gammel tid.

Godmorgen Bonholm
Strækningen mellem Helligpeder og Teglkås.(Foto: Torben Ager)

 

Denne herlige fredag byder på tørt og solrigt vejr.
Temperaturen bliver mellem 16 og 18 grader med en svag til jævn vind fra nordvest, som drejer til vest og tiltager til jævn til frisk.
I aften og i nat fortsat tørt og klart, vinden aftager og bliver svag til jævn fra vest og nordvest.

Bølgehøjden bliver omkring 0.6m
Luftfugtighed 52%
Lufttryk: 1030hPa
Uv index: 3.4

Vi siger tillykke til:
Lukas Graham Forchhammer fylder 32 år – sanger, skuespiller
Lasse Boesen fylder 41 år – håndboldspiller med 159 landskampe
Puk Damsgård fylder 42 år – journalist, forfatter, tv-korrespondent
Lecia Jønsson fylder 72 år – sangerinde

Hvad der ellers sket på datoen 18. september

2010 – 20 år siden:
Afghanistan afholder for anden gang frie parlamentsvalg. Valghandlingerne foregår i rimelig ro og orden med kun 16 dræbte.

2009:
Dansk NeuroforskningsCenter (DNC) bliver indviet som en del af Aarhus Sygehus. Centeret vil kunne give optimale rammer for den internationalt anerkendte hjerneforskning, der allerede foregår i Aarhus.

2005 – 15 år siden:
Afghanistans borgere kan for første gang i 36 år stemme ved et demokratisk parlamentsvalg. Der er ud­kom­man­deret 100.000 afghanske soldater og betjente og 30.000 udenlandske soldater for at sikre ro og orden.

1998:
Den nye 1000-kroneseddel bliver præsenteret for offentligheden. På forsiden har den et dobbeltportræt af malerægteparret Anna og Michael Ancher.

1992:
Bogmessen BogForum bliver første gang afviklet i Forum i København under navnet Vild med bøger.

1981:
Frankrigs nationalforsamling vedtager at afskaffe dødsstraffen og dermed guillotinen.

1976:
Den skotske folkesanger Donovan giver koncert i Falkoner Centret i København.

1965 – 55 år siden:
Fire unge politibetjente bliver dræbt af skud fra en flygtende biltyv. Gerningsmanden er den 38-årige Palle Sørensen, der pågribes allerede dagen efter. Han bliver idømt fængsel på livstid og benådes først efter at have afsonet 33 år – den længste afsoning i nyere tid.

1964:
18-årige prinsesse Anne-Marie af Danmark og 23-årige kong Konstantin af Grækenland bliver viet i Athen.

Seneste artikler

Fik du læst?