Godmorgen Bornholm

Søndag 13. september – Cyprianus dag
Efter en biskop i Karthago, som led martyrdøden i år 258.

Set fra Nordbornholms Røgeri mod Tejn. (Foto:Torben Ager)

 

Søndagen starter skyet, men stort set tørt vejr, og sidst på eftermiddagen klarer det op med nogen eller en del sol.
Temperaturen bliver omkring 18-19 grader med en let til frisk vind fra vest og sydvest, som tiltager til frisk vind til kuling fra sydvest.
I aften klarer det noget op, inden det ud på natten igen bliver mere skyet.
vinden aftager og bliver svag til jævn fra vest.

Bølgehøjden bliver omkring 1.3m
Luftfugtighed 73%
Lufttryk: 1022hPa
Uv index: 3.5

Vi siger tillykke til:
Dak Laddaporn Wichangoen fylder 34 år – thailandskfødt kok og køkkenchef
Thomas Kato Vittrup alias Kato fylder 39 år – dj, producer
Morten Resen fylder 42 år – journalist, tv-vært, iværksætter

Hvad der ellers sket på datoen 13. september

2006:
FC København spiller sin første kamp i Champions League mod den portugisiske storklub Benefica. Kampen bliver spillet i Parken i København og ender 0-0.

2005 – 15 år siden:
Kronprinsesse Mary bliver indlagt på Rigshospitalets fødeafdeling med svage plukveer. Der er seks uger til forventet fødsel, og kronprinsessen er nu officielt gået på barsel.

2004:
1,3 millioner cubanere er blevet evakueret, da orkanen Ivan rammer det vestlige Cuba. Det er den kraf­tig­ste orkan, der nogensinde har ramt øen.

2001:
Osama bin Laden bliver gjort ansvarlig for terrorangrebene på World Trade Center i New York og Pentagon to dage tidligere.

1993:
Palæstinas leder Yassir Arafat og Israels premierminister Yitzhak Rabin udveksler historiske håndtryk i Wash­ing­ton efter at have underskrevet en principaftale om palæstinensisk selvstyre.

1987:
Danmark vinder VM i holdspeedway i Prag, Tjekkoslovakiet – for femte gang i træk og syvende gang i alt. På holdet er Hans Nielsen, Erik Gundersen, Tommy Knudsen, Jan O. Pedersen og John Jørgensen.

1982:
Fyrstinde Grace af Monaco, den tidligere Hollywoodstjerne Grace Kelly, kører galt med sin bil i et hår­nåle­sving. Hun dør dagen efter af sine kvæstelser.

1969:
John Lennon og fru Yoko Ono optræder første gang med The Plastic Ono Band. Gruppens første hit bliver Give Peace a Chance.

1959:
Den sovjetiske rumsonde Luna 2 rammer Månens overflade med en hastighed på 3,3 km/sek. og bliver knust. Den har været godt halvandet døgn undervejs. Det er den første menneskeskabte genstand, der rammer Månen.

1956:
IBM-computeren 305 RAMAC kommer på markedet. Det er den første kommercielle computer der anvender fysisk opbevaring af data på en såkaldt harddisk.

1788:
New York City bliver USA’s første hovedstad.

Du vil måske også synes om

Nexø Rideklub prøver kræfter med kæphesteridning 

RIDESPORT: Unge medlemmer tager initiativ og søndag 27. september inviterer Nexø Rideklub børn fra fire til 12 år til klubbens første kæphestetræning.   Initiativet med kæphesteridning i Nexø Rideklub kommer fra nogle af klubbens yngre medlemmer, og med den nye aktivitet vil rideklubben skabe endnu en sjov og inkluderende vej

Læs mere »

Bornholmere sender Bornholmergrisen videre

AFSTEMNING: Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som “Medlemmernes favorit.” På Bornholm stemte 56 pct. på Bornholmergrisen. Knap tusind bornholmske medlemmer af Coop har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som

Læs mere »

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »