Torsdag 18. docember – Solen står op kl. 08.22 og går ned kl. 15.31. Dagen er aftaget med 10 timer og 15 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god torsdag.

Vejret:
Tørt og først skyet, men efterhånden mulighed for lidt sol. Temp. mellem 6-7 grader, og vinden bliver let til frisk fra sydvest. (DMI)
Idag er det Louises dag
Efter kong Frederik 5. første dronning, som blev født på denne dato i 1724. Hun var datter af kong George 2. af Storbritannien.
Den Internationale Migrantdag
Markeres for at fejre migranters bidrag til samfund verden over, fremhæve deres rettigheder og skabe opmærksomhed om de komplekse forhold, migration indebærer, herunder årsager som arbejde, studier, familie og humanitære kriser. Dagen blev etableret for at belyse både fordelene ved migration og de udfordringer, migranterne også skaber.
Vi siger tillykke til
1943 Keith Richards, engelsk guitarist i Rolling Stones.
1946 Steven Spielberg, amerikansk filminstruktør.
1948 Nis Boesdal, radiovært og forfatter.
1953 Peter Lautrup-Larsen, politisk analytiker.
1955 Bo Green Jensen, dansk forfatter og journalist.
1963 Brad Pitt, amerikansk skuespiller.
1995 Mads Pedersen, cykelrytter.
2001 Billie Eilish, amerikansk sanger.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 18.december?
2019 Repræsentanternes Hus i den amerikanske kongres vedtager at indlede en rigsretssag mod Præsident Donald Trump.
2007 De amerikanske astronauter Peggy Whitson og Daniel Tani gennemfører rumvandring nr. 100 ved den internationale rumstation. Formålet er at inspicere to defekter i rumstationens energiforsyning.
2003 Efter storbranden på Nordsømuseet i Hirtshals bliver det beskadigede kæmpeakvariun for første gang besigtiget. Hajerne er i god stand.
2002 Filmen “Ringenes herre – De 2 Tårne” har verdenspremiere. Filmen er den midterste del af Peter Jacksons filmatisering af J.R.R. Tolkiens klassiske værk.
1998 Olsen-bandens Sidste Stik, der er den sidste Olsen-banden-film, har biografpremiere. Poul Bundgaard døde under optagelserne, og i nogle scener er han blevet erstattet af Tommy Kenter.
1997 Politiken indvilger i at betale Ritt Bjerregaard én mio. kroner. Grunden var, at der var sket brud på ophavsretten, da avisen offentliggjorde ”Kommissærens Dagbog”.
1982 Det afsløres, at EF i flere år har ydet milliarder i støtte til italienske olivenplantager, der kun eksisterer på papiret.
1972 USA’s luftvåben begynder de mest voldsomme bombeangreb mod Nordvietnam under USA`s ti år lange krig i Vietnam. Det sker efter fredsforhandlinger er kollapset.
1970 Italien legaliserer skilsmisse.
1956 Japan optages i FN.
1865 Slaveri forbydes i USA, med vedtagelsen af den 13. tilføjelse til forfatningen.
1748 Det Danske Comediehus åbner – det bliver senere til Det Kongelige Teater.
Husker du?
Skuespilleren Buster Larsen? Han var en af Danmarks mest folkekære skuespillere. Hans karriere strakte sig over mere end 60 år og omfattede alt fra revy og operette til alvorlige film- og teaterroller. Buster Larsen mest ikoniske rolle var som den godmodige grisehandler Oluf Larsen i tv-serien Matador. Han døde 18. december 1993, 73 år.
(Kilder: Wikipedia og dagsdato)


