Godmorgen Bornholm

Fredag 28. januar – Solen står op kl. 07:59 og går ned kl. 16:28
Dagen er tiltaget med 1 time og 20 minutter.

Fantastisk smuk morgen stund i Årsdale fotograf Jørn Christoffersen

Mest tørt vejr med en del sol, først på dagen kan det dog stedvis være skyet.
Jævn til hård vind fra nord og nordvest, ved kysterne stedvis kuling, der sidst på dagen aftager lidt.
Temperaturen bliver mellem 2 og 5 graders varme.
I aften først ret klart vejr, temperaturen kommer ned omkring frysepunktet.
Senere bliver det skyet og sidst på natten kommer der regn eller slud, og temperaturen stiger til omkring 2 graders varme.
Svag til frisk vind fra vest og nordvest, der i nat drejer omkring sydvest og tiltager til jævn til hård vind.

Luftfugtighed 85%
Uv index: 0.4
(kilde:DMI)

Idag er det Karls dag
Efter Karl den Store, Frankerrigets kejser, som døde på denne dag i år 814.

Vi siger tillykke til
992 = 30 år = Simone Egeriis – sangerinde
1966 = 56 år = Andrea Berg – tysk slager sangerinde
1957 = 65 år = Viggo Sommer – musiker, Nattergal
1955 = 67 år = Nicolas Sarkozy – Frankrigs præsident 2007-2012
1954 = 68 år = Henrik Jandorf – skuespiller
1950 = 72 år = Barbi Benton – amerikansk model, countrysangerinde
1944 = 78 år = Niels Skousen – sanger og sangskriver, skuespiller
1936 = 86 år = Alan Alda – amerikansk skuespiller

Hvad er der sket på datoen 28.januar:
2013:
Hollands dronning Beatrix meddeler, at hun vil abdicere til fordel for sin søn, prins Willem-Alexander. Tron­skif­tet vil finde sted den 1. april.
2009:
Det danske Flyvevåben åbner sine UFO-arkiver for offentligheden. Materialet indeholder de hidtil hem­me­lig­holdte rapporter over UFO-observationer fra årene 1978-2002.
2007 – 15 år siden:
Den schweiziske tennisspiller Roger Federere vinder Australian Open for tredje gang. Han har vundet sine syv kampe i turneringen uden at afgive et eneste sæt, det har ingen tidligere præsteret i en Grand Slam -turnering.
2005:
250.000 eksil-irakere i 14 lande kan de næste tre dage stemme til valget i Irak. I Danmark foregår af­stem­nin­gen i Høje Tåstrup, og 13.000 irakere har på forhånd ladet sig registrere.
1999:
Den franske bankrøver, som under flugten fra et røveri i Højbjerg dræbte en politimand, bliver ved retten i Paris idømt 25 års fængsel for mordet.
1986:
Den amerikanske rumfærge Challenger eksploderer 73 sekunder efter opsendelsen. Alle syv om­bord­væ­rende omkommer.
1985:
45 verdenskendte og populære sangere og sangerinder deltager i indspilningen af sangen We Are the World til albummet USA for Africa.
1966:
Den engelske beatgruppe Brian Poole and the Tremeloes meddeler, at gruppen bliver opløst.
1958:
Snedker og legetøjsfabrikant Ole Kirk Christiansen udtager patent på Lego-klodsen, som har været un­der­vejs i tolv år, mens den er blevet færdigudviklet.
1956:
Elvis Presley optræder første gang på landsdækkende tv i USA.
1935:
Island indfører som det første land legal abort under visse forhold.

 

Kilde: dagsdato

Seneste artikler

Fik du læst?

Ventetid…

 Mon ikke vi alle har prøvet at vente og vente, så vi næsten ikke kunne holde det ud? Det kræver al vores tålmodighed, men vi

Læs mere »