Godmorgen Bornholm

Søndag 14. november – Solen står op kl. 07:29 og går ned kl. 15:58
Dagen er aftaget med 8 timer og 56 minutter

Hammershus set fra Hammerhavn (Arkivfoto: Torben Ager)

Søndag fortsat skyet med stedvis lidt regn eller fin regn.
Temperaturen bliver omkring 8 grader og vinden bliver let til frisk fra nordøst og øst.
I nat fortsat mange skyer og lidt regn flere steder.
Let til frisk vind fra øst og sydøst og temperaturen kommer ned mellem 5 og 8 grader.

Luftfugtighed:89%
Uv index: 0.6
(kilde:DMI)

Idag er det Frederiks dag
Efter biskoppen af Utrecht, som revsede kejseren for hans usædelige levned og fik ham til at sende sin frille væk. Hun hævnede sig ved at sende lejemordere efter biskoppen, som blev myrdet år 838 midt under sin messe i domkirken.

Verdens Diabetesdag
Er indstiftet af FN og har været markeret siden 2007.

Vi siger tillykke til
66 år = Sussi Nielsen – musiker og sangerinde, halvpart i Sussi & Leo
67 år = Condoleezza Rice – USA’s udenrigsminister 2005-2009
71 år = Lars Muhl – sanger og sangskriver, forfatter
73 år = Charles – prins af Wales, britisk tronarving

Hvad er der sket på datoen 14. november:
2017:
Det danske fodboldlandshold vinder i Dublin 5-1 over Irland og kvalificerer sig dermed til VM i Rusland næste år.
1996 – 25 år siden:
Michael Jackson bliver gift i Australien med sygeplejersken Debbie Rowe. Inden skilsmissen i 2000 føder hun ham to børn, som han får forældremyndigheden over.
1994:
Tunnelen mellem England og Frankrig under Den Engelske Kanal åbner for almindelige rejsende.
1991 – 30 år siden:
Det bliver forbudt at anskaffe hunde af racen Pitbull.
1963:
En ny ø dukker rygende op af havet 33 km syd for Island. Den er dannet af lava fra et undersøisk vulkan­ udbrud. Øen, der har et areal på 2,8 km², bliver døbt Surtsey efter den mytologiske jætte Surt.
1952:
Den første engelske Top-12-hitliste bliver offentliggjort. Al Martino er på førstepladsen med Here In My Heart, og blandt de øvrige på listen er Nat King Cole, Bing Crosby, Guy Mitchell, Doris Day og Frankie Laine. Vera Lynn har hele tre placeringer.
1918:
Tomas Masaryk bliver valgt som Tjekkoslovakiets første præsident.
1665:
Kong Frederik 3. underskriver Kongeloven, som fastslår landets enevældige styre. Kongen er nu kun ansvarlig overfor Gud og Kongeloven.

Kilde: dagsdato

Seneste artikler

Fik du læst?

Søndagens gudstjenester

  Aa Kirke 9:00: Gudstjeneste med sognepræst Benedikte Gyes. Skt. Peders Kirke 10.30: Gudstjeneste med sognepræst Benedikte Gyes. Allinge Kirke 10.30: Familiegudstjeneste for børn og

Læs mere »