Godmorgen Bornholm

Søndag 7. november – Solen står op kl. 07:15 og går ned kl. 16:11
Dagen er aftaget med 8 timer og 29 minutter

(Foto:Torben Ager)

I dag en del byger, der lokalt kan være med torden, men efterhånden også lidt sol ind imellem.
Temperaturen bliver mellem 7 og 10 grader, og frisk vind til kuling fra sydvest som drejer til vest og efterhånden aftager til jævn til hård.
I aften og i nat endnu mulighed for enkelte byger, men i perioder klarer det lidt op.
Temperaturen kommer ned mellem 5 og 7 grader, og jævn til hård vind fra vest som aftager og efterhånden bliver let til frisk mellem nordvest og nordøst.

Luftfugtighed:88%
Lufttryk: 1002 hPa
Uv index: 0.6
(kilde:DMI)

Idag er det Engelbrechts dag
Efter en grevesøn der med hjælp fra sin indflydelsesrige familie blev domprovst alle­rede som 14-årig. Som 30-årig blev han, ved egen fortjeneste, ærkebiskop af Köln. Han gik ind for de nye tigger­munkeordener og bekæm­pede det udbredte administrative misbrug inden for kirken. Det skaffede ham mange fjender, og på denne dag i år 1225 blev han myrdet af en sammen sværelse af utilfredse adelsmænd. Engelbrect ligger begravet i Köln Domkirke.

Vi siger tillykke til
30 år = Anne Gadegaard – sangerinde, blogger
34 år = Natalie Madueño – skuespillerinde
77 år = Merete Hjortsø – operasangerinde
78 år = Joni Mitchell – canadisk sangerinde og sangskriver

Hvad er der sket på datoen 7. november:
2010:
Tennisspilleren Caroline Wozniacki vinder tredje runde af turneringen China Open. Hun er nu nummer et på verdensranglisten.
2005:
Den norske kongefamilie er på officielt besøg i Danmark. Årsagen er hundredeåret for indsættelsen af den dan­ske prins Carl som Norges konge ved Norges fulde selvstændighed i 1905.
1987:
Statsminister Poul Schlüter truer med at lukke Fristaden Christiania, hvis ikke politiet bliver sikret fri ad­gang til området.
1973:
Erhard Jakobsen stifter partiet Centrum Demokraterne (CD).
1972:
Richard M. Nixon bliver genvalgt som USA’s præsident. I Californien stemmes ved samme lejlighed om døds­straffens genindførelse i staten. Det bliver vedtaget med stort flertal.
1971 – 50 år siden:
For sidste gang kører sporvogne gennem Aarhus. Der har været elektriske sporvogne i byen siden 1904.
1956 – 65 år siden:
Elvis Presley rammer de amerikanske hitlister med sangen Love Me. Den er udgivet på en såkaldt EP, en plade i singlestørrelse med plads til fire numre. Det er første gang, en sang bliver millionsælger uden at være udgivet på single.
1944:
USA vælger for fjerde gang Franklin D. Roosevelt til præsident. Han dør efter kun 53 dage i den nye perio­de. Det bliver den sidste præsident, der kan vælges for mere end to perioder, da loven bliver ændret.
1917:
Den russiske revolution begynder, da Lenin og hans revolutionære tropper stormer Vinterpaladset i Petro­grad (senere Leningrad, nu Sankt Petersborg). Opgøret kaldes i historien Oktober-revolutionen, da det efter lokal kalender finder sted den 25. oktober.
1845:
De danske kolonier i Indien, herunder Trankebar, bliver overdraget til England. De er solgt for 1.125.000 rigsdaler..

Kilde: dagsdato

Seneste artikler

Fik du læst?