Godmorgen Bornholm

Mandag 14. juni – Solen stod op kl. 04:20 og går ned kl. 21:41
Dagen tiltaget med 10 timer og 13 minutter.

Godmorgen fra Ertholmene.(foto:Ulla Stigfelt)

Mandag tørt og solrigt vejr, dog sidst på dagen kan der komme en del tynde høje skyer.
Temperaturen bliver mellem 17 og 19 grader, og vinden bliver let til jævn fra sydvest.
I aften og i nat bliver det mere skyet med lidt regn, men sidst på natten klarer det op med til dels klart vejr.
Temperaturen kommer ned mellem 10 og 13 grader, og let til frisk vind fra vest og nordvest.
Bølgehøjden bliver idag omkring 0.8m

Luftfugtighed:59%
Lufttryk: 1021 hPa
Uv index:6.3
(kilde:DMI)

Kvick testcentret i Aakirkeby skifter adresse, samt der er ændrede åbningstider flere steder på Bornholm – læs mere HER

Flag USA fejrer Flagets Dag Flag
Til minde om dagen i 1777, hvor det britiske unionsflag blev erstattet af et ny­designet flag. De dengang 13 medlemsstater blev symboliseret ved 13 stjerner og 13 røde og hvide striber.

Idag er det Rufinus dag
Efter en kristen romersk officer, der omkring år 300 blev henrettet for sin tro.

FlagVi siger tillykke til Flag
Mille Gori fylder 32 år – danser, skuespiller, børne-tv-vært, Motor Mille
Steffi Graf fylder 52 år – tysk tennisspiller
Stig Rossen fylder 59 år – skuespiller, sanger, musical-producent
Boy George fylder 60 år – irsk sanger fra gruppen Culture Club
Steffen Brandt fylder 68 år – TV-2-sanger og sangskriver
Jørgen Leth fylder 84 år – forfatter, filmmand, cykelkommentator
Lise Nørgaard fylder 104 år – journalist, forfatter, mor til Matador

Hvad skete på datoen 14 .juni:

2010:
Danmark spiller sin første kamp ved fodbold-VM i Sydafrika. Vi taber 0-2 til Holland.
—–
Danske hunde og katte slipper fra i dag for tvunget ormekur, hvis de skal til Bornholm via Sverige. Er ende­målet Sverige, er kuren dog stadig obligatorisk.
2003:
De tjekkiske vælgere siger ja til medlemskab af EU. Det er Tjekkiet første folkeafstemning siden landet ti år tidligere blev selvstændigt efter skilsmisse fra Slovakiet.
2000:
Kurt Thorsen og Rasmus Trads bliver ved byretten idømt henholdsvis seks og fem års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk i den såkaldte PFA-sag.
1998:
Bil broen over Storebælt bliver indviet af dronning Margrethe.
1995:
Frankrigs beslutning om at genoptage atomprøvesprængningerne i Stillehavet vækker højlydte protester verden over.
1994:
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen meddeler på et pressemøde, at han og den radikale Lone Dybkjær i hemmelighed er blevet gift en måned tidligere.
1987:
B.T. og Ekstra Bladet udkommer første gang også om søndagen.
1982:
De argentinske styrker, der har besat Falklandsøerne, overgiver sig til de britiske tropper. Besættelsen har varet i godt to måneder.
1976 – 45 år siden:
Arveprins Knud dør, 75 år gammel. Indtil tronfølgeloven blev ændret i 1953, var han nærmeste arving til tronen efter kong Frederik 9.
1967:
Strøget i København byder på verdens længste kaffebord i anledning af byens 800-års jubilæum. Der bliver skænker 80.000 kopper kaffe og serveret 100.000 rådhuspandekager.
1959:
Den første stribe af tegneserien Radiserne bliver bragt i Politiken. Serien bliver dagligt bragt i avisen indtil tegneren Schulz’ død i år 2000.
1940:
Tyske tropper rykker ind i Paris og hejser hagekorsflaget i Eiffeltårnet.
1907:
Norge indfører almindelig stemmeret for kvinder som det andet europæiske land. Finland indførte det året før, og Danmark kommer med fra 1915.
1777:
USA’s Kongres vedtager at gøre Stars and Stripes til unionens officielle flag. Dagen er officiel flagdag i USA.

 

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 30. oktober. Solen står op klokken 6.59 og går ned klokken 16.27. Dagen er aftaget med syv timer og 56 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god fredag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 11 og 14 grader, og svag

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 29. oktober. Solen står op klokken 6.57 og går ned klokken 16.29. Dagen er aftaget med 7 timer og 52 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Først på dagen skyet og ud på morgenen og formiddagen en overgang regn eller byger, men

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 28. oktober. Solen står op klokken 06 .55 går ned klokken 16.32. Dagen er aftaget med syv timer og 48 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god onsdag.   Vejret i dag: Først gråvejr med regn, men i eftermiddag klarer det op med nogen eller en del sol.

Læs mere »