Godmorgen Bornholm

Torsdag 10. juni – Solen stod op kl. 04:21 og går ned kl. 21:38
Dagen tiltaget med 10 timer og 08 minutter.

En bid af Galløkken strand (foto:Torben Ager)

Vi står op til endnu en smuk dag med tørt vejr og en del sol.
Temperaturen kommer op mellem 18 og 22 grader, varmest i den østlige del.
Let til jævn vind omkring vest.
I nat tørt og mest klart vejr, dog mulighed for stedvis tåge.
Temperaturen kommer ned mellem 12 til 15 grader, og svag til jævn vind fra vest og sydvest.
Bølgehøjden bliver idag omkring 0.3m

Luftfugtighed:44%
Lufttryk: 1019 hPa
Uv index: 6.2
(kilde:DMI)

Idag er det Onuphrius dag
Efter en egyptisk fyrstesøn, der som ung besluttede at leve som eneboer i ørke­nen. Her levede han i 60 år til sin død omkring år 400 og havde i den tid kun kontakt med engle, som bragte ham den hellige nadver.

FlagVi siger tillykke til Flag
Andy Schleck fylder 36 år  – luxemburgsk professionel cykelrytter 2005-2014
Gigi Fredie-Pedersen fylder 39 år – danser, sangerinde
Laleh fylder 39 år – iranskfødt svensk sangerinde og sangskriver
Nellie Ettison fylder 42 år – sangerinde, gospel korleder
Morten Ramsland fylder 50 år – forfatter
Elizabeth Hurley fylder 56 år – amerikansk skuespillerinde
Jannie Faurschou fylder 71 år – skuespillerinde
Solbjørg Højfeldt fylder 74 år – færøsk skuespillerinde
Eva Madsen fylder 77 år – sangerinde
Per Thornit fylder 79 år – kammerherre, kronprinsparrets hofchef 2004-2010
84 år = Hardy Dræby alias Mona Lisa fylder 84 år – drag, entertainer, restauratør

Hvad skete på datoen 10.juni:

2007:
Københavns Zoo åbner sit nye elefantanlæg på 4.700 m² til havens syv elefanter. Det er tegnet af den engelske arkitekt Norman Foster og har kostet 280 millioner kroner.
—–
Musicalen Matador har premiere i Operaen i København.
2003:
Pizza-Aage fra Fanø bliver idømt en bøde på 5.000 kroner for racisme, fordi han nægter at servere for tyskere og franskmænd pga. deres holdning til USA’s krig mod Irak. Dommen bliver senere stadfæstet ved landsretten.
1982:
Prins Joachim bliver konfirmeret i Fredensborg Slotskirke.
1981 – 40 år siden:
En bh, der har tilhørt Marilyn Monroe, bliver solgt på auktion hos Sotheby’s i London for 7.500 kroner.
1970:
Lov om offentlighed i forvaltningen træder i kraft.
1967:
Kronprinsesse Margrethe bliver i Holmens Kirke viet til franske grev Henri Marie Jean Andre de Laborde de Monpezat, som herefter bliver prins Henrik af Danmark.
1963:
Post & Telegrafvæsenet har udbygget sit antennenet, og bil telefoner kan nu anvendes over hele landet.
1935:
Bevægelsen AA, Anonyme Alkoholikere, bliver stiftet i Akron, Ohio, USA af William G. Wilson og Robert Smith, to tørlagte alkoholikere.
1898:
Guantanamo Bay på det sydlige Cuba bliver under den spansk-amerikanske krig besat af amerikanske trop­per. Fem år senere indgår det selvstændige Cuba en formel aftale med USA om langtidsleje, og USA har siden haft flådebase på stedet.

 

Seneste artikler

Fik du læst?