Godmorgen Bornholm

Fredag 28. maj – Solen stod op kl. 04:32 og går ned kl. 21:22
Dagen tiltaget med 9 timer og 41 minutter

Melsted stubmølle, i det fjerne skimtes Ertholmene (foto: Torben Ager)

Fredag får vi lidt eller nogen sol og enkelte byger.
Temperaturen bliver omkring 14 grader.
Svag til jævn vind omkring nordvest.
I aften og i nat tørt og klart vejr, med tempetur ned omkring 5 grader.
Fortsat svag til jævn nordvestlig
Bølgehøjden bliver idag omkring 0.5m

Luftfugtighed:66%
Lufttryk: 1019 hPa
Uv index: 5
(kilde:DMI)

Idag er det Vilhelms dag
Efter Vilhelm af Aquitanien, som efter en militær karriere byggede et kloster til for­dy­belse.
Han blev kendt for sin fromhed, og sagnet fortæller, at ved hans død på denne dag i år 812 ringede kirke­klok­kerne af sig selv.

FlagVi siger tillykke til Flag
Ena Spottag fylder 36 år – skuespillerinde, Vild med Dans-vinder 2015
Roland Møller fylder 49 år – skuespiller
Kylie Minogue fylder 53 år – australsk sangerinde
Poul Krebs fylder 65 år – musiker og sangskriver
Lis Sørensen fylder 66 år – sangerinde og sangskriver
John Fogerty fylder 76 år – amerikansk musiker, forsanger og guitarist i Creedence Clearwater Revival
Patch Adams fylder 76 år – amerikansk læge, opfinder af hospitalsklovnen
Gladys Knight fylder 77 år  – amerikansk sangerinde
Rudolph Giuliani fylder 77 år – amerikansk advokat, borgmester i New York City 1994-2001

Hvad skete på datoen 28. maj:

2008:
Nepals nyvalgte parlament afskaffer det 239 år gamle kongedømme og erklærer landet for en demo­kratisk folkerepublik.
2006 – 15 år siden:
Matas’ aktionærer accepterer et tilbud fra den britiske kapitalfond CVC, som har budt 5,1 milliarder kroner for Matas-kæden med dens 292 butikker.
—–
Dorte O. Jensen med besætning vinder verdensmesterskabet i matchrace, der bliver afviklet ud for Skovs­hoved Havn. Det er fjerde gang hun vinder VM.
2005:
Kongens Nytorv i København bliver indviet med fest og taler efter en større ansigts­løftning. Istand­sæt­tel­sen er en gave fra Oticon Fonden.
2004:
Statsminister Anders Fogh Rasmussen mødes med USA’s præsident George W. Bush i Det Hvide Hus. Stats­ministeren kritiserer i pæne vendinger USA’s behandling af fanger i Irak og på Guantanamobasen men lover dog, at Danmark stadig vil stå skulder ved skulder med USA i Irak.
1997:
Folketinget afskaffer ved lov forældres revselsesret.
1994:
Aarhus Stiftstidende udsender udgave nummer 60.000 og benytter lejligheden til at fejre 200-året for avisens start.
1987:
Den 19-årige vesttysker Matthias Rust lander med et et-motors sportsfly på Den Røde Plads i Moskva efter uantastet at have fløjet 900 km gennem sovjetisk luftrum.
1981 – 40 år siden:
Kronprins Frederik bliver konfirmeret i Fredensborg Slotskirke.
1961 – 60 år siden:
Den engelske advokat Peter Benenson opfordrer i en artikel til en indsats for at få “glemte” fanger ud af fængslerne verden over. Ideen griber om sig, og bliver til menneskerettighedsbevægelsen Amnesty Inter­national, som regner denne dag for sin stiftelsesdag.
1953:
En folkeafstemning vedtager den ny Grundlov, som blandt andet afskaffer Landstinget og ændrer Grønlands status fra dansk koloni til dansk amt. Valgretsalderen bliver sænket til 23 år. En ny tronfølgelov bliver sam­tidig vedtaget. Den medfører, at prinsesse Margrethe bliver tronarving i stedet for prins Knud, kongens bror.
1891 – 130 år siden:

I Rævemosen ved Gundestrup i Himmerland finder en tørvearbejder et 2000 år gammelt enestående, orna­men­teret sølvkar. Det såkaldte Gundestrupkar er udstillet på Nationalmuseet i København.

Kilde: Dagsdato.dk

 

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 28. august. Solen står op klokken 05.57 og går ned klokken 20.04. Dagen er aftaget med ca. 3 timer og 18 min. (UV maks. 4.5) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god weekend. Vejret i dag: Først mest tørt og i perioder lidt sol, men ud på eftermiddagen mest skyet

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 27. august. Solen står op klokken 5.56 og går ned klokken 20.06. Dagen er aftaget med tre timer og 14 min. (UV maks 4.1) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 19 og 21

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 26. august. Solen står op kl. 05.54 og går ned kl. 20.09. Dagen er aftaget med tre timer og ni minutter. (UV maks. 4,1). Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god onsdag. Vejret i dag: Først stedvis skyet, men i løbet af dagen klarer det op med solrigt

Læs mere »