Godmorgen Bornholm

Tirsdag 20. april – Sulpicius og Servilianus dag
Efter to fornemme romere, der under kejser Trajan blev omvendt til kristen­dommen. De døde for deres tro år 647.

Godmorgen Bonholm
Fra Gines minde stiger landskabet betragteligt. Som det eneste sted i landet kommer det urgamle grundfjeld frem i overfladen på de nordlige to tredjedele af Bornholm.(Arkivfoto:Torben Ager)

Tirsdagen byder på tørt vejr med en del sol, men især først på dagen i perioder mere skyet.
Temperaturen bliver mellem 8 og 13 grader, og svag til jævn vind fra nordøst, sidst på dagen lidt aftagende.
I aften og i nat tørt og mest klart vejr.
Temperaturen kommer ned mellem 3 og 6 grader.
Vinden bliver svag til let skiftende, sidst på natten drejende til vest og lidt tiltagende.
Sol står op kl. 05:45 og går
ned kl. 20:13
Dagen tiltaget med 7 timer og 20 minutter

Bølgehøjden bliver omkring 0.8m
Luftfugtighed:76%
Lufttryk: 1018 hPa
Uv index: 3.8

BornholmsLinjen:

Express1.(Foto:Torben Ager)

Hurtigfærgen Express 1 ligger stille fra 19. til 22. april – begge dage inklusive.
Derfor vikarierer hurtigfærgen Max og reserve færgen Povl Anker på afgangene mellem Rønne og Ystad i de dage.

På dagens sidste tur fra Rønne klokken 18.30 og sidste tur fra Ystad klokken 21.45 sejler reserve færgen Povl Anker.
Passagerer på disse rejser, skal være opmærksomme på, at sejltiden for Povl Anker er 2,5 time og at det grundet den længere sejltid desværre ikke er muligt at blive i bilen på overfarten.

På de øvrige afgange sejler hurtigfærgen Max, og her er sejltiden de sædvanlige 80 minutter.

Vi siger tillykke til:
Carmen Electra fylder 49 år – amerikansk skuespillerinde
Rolf Sørensen fylder 56 år – tidl. professionel cykelrytter 1986-2002, cykelkommentator
Jessica Lange fylder 72 år – amerikansk skuespillerinde
Björn Skifs fylder 74 år – svensk sanger
Gro Harlem Brundtland fylder 82 år- Norges tidl. statsminister (Arbeiderpartiet) 1981, 1986-89, 1990-96

Hvad er der ellers sket på datoen 20. april:

2010:
Boreriggen Deepwater Horizon, der er leaset af olieselskabet BP, eksploderer i Den Mexicanske Golf. En olie­brønd 1.500 meter under havoverfladen løber løbsk, og tusindvis af tons olie strømmer de næste måne­der ud i havet og skaber historiens største oliekatastrofe.
2009:
Restaurant Noma på Christianshavn bliver nummer tre på det engelske fagblad Restaurant Magazine‘s liste over Verdens bedste restauranter.
1992:
En mindekoncert for Freddie Mercury, gruppen Queens karismatiske forsanger, som døde fem måneder tid­li­gere, bliver afviklet på Wembley Stadium i London. Der er 72.000 tilskuere til koncerten, og over en mil­li­ard følger med på direkte tv. David Bowie og Elton John er blandt de optrædende, og overskuddet går til aids ramte via den nystiftede fond, Freddie Mercury Phoenix Trust.
1990:
Sovjetiske faldskærmstropper rykker ind i Litauens hovedstad Vilnius og besætter kommunistpartiets trykkeri.
1982:
En tre meter høj statue af kong Frederik 9., som døde i 1972, bliver afsløret på Langelinie i København. Den er udført af billedhuggeren Knud Nellemose.
1975:
HT, Hovedstadens Trafikselskab, indfører et nyt zone takstsystem. Premieren går stille af, fordi de fleste chauffører strejker for ligeløn.
1959:
Dolly Parton udgiver sin første singleplade under titlen Puppy Love.
1945:
Sovjetiske styrker trænger ind i Berlin.
1925:
Kastrup Lufthavn på Amager åbner for flytrafik.
1918:
Den berømte og berygtede tyske pilot, Manfred von Richthofen, kendt som Den Røde Baron, nedskyder for sidste gang under Første Verdenskrig et fjendtligt fly. Det er hans fuldtræffer nummer 80. Han omkommer den følgende dag ved et luftslag over Frankrig.
1908:
Danske kvinder får valgret, foreløbig kun til kommunale valg. Stemmen kan bruges første gang til kom­mu­nal­valget året efter.
1902:
Det franske videnskabs par, Marie og Pierre Curie, isolerer det radioaktive stof radium.

 

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 30. oktober. Solen står op klokken 6.59 og går ned klokken 16.27. Dagen er aftaget med syv timer og 56 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god fredag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 11 og 14 grader, og svag

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 29. oktober. Solen står op klokken 6.57 og går ned klokken 16.29. Dagen er aftaget med 7 timer og 52 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Først på dagen skyet og ud på morgenen og formiddagen en overgang regn eller byger, men

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 28. oktober. Solen står op klokken 06 .55 går ned klokken 16.32. Dagen er aftaget med syv timer og 48 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god onsdag.   Vejret i dag: Først gråvejr med regn, men i eftermiddag klarer det op med nogen eller en del sol.

Læs mere »