Godmorgen Bornholm

Onsdag 7. april – Egesippus dag
Efter en jødisk kirkehistoriker, der omvendte sig til den kristne tro, og blev rådgiver for pave Anicetus. Han døde i Rom år 180. Egesippus regnes for en af de store kirkefædre.

Egeby stubmølle blev bygget i 1787 og var i drift indtil sidst i 1920’erne. Stubmølle med vinger for split. Bræddebeklædning og tag af brædder på klink. En kværn: ligger af nexø sandsten, løber af rhinsten med på støbning. (Foto: Torben Ager)


Onsdagen byder på lidt eller nogen sol, men også enkelte byger, der kan være med slud eller sne.
Temperaturen omkring 4 grader og vinden bliver jævn til hård fra vest.
I aften og i nat mest skyet med slud- eller snebyger.
Temperaturen kommer ned omkring 1 grad og vinden bliver efterhånden let til frisk fra nordvest.
Sol står op kl. 06:17 og går
ned kl. 19:48
Dagen tiltaget med 6 timer og 22 minutter

Bølgehøjden bliver omkring 1.4m
Luftfugtighed: 85%
Lufttryk: 1002 hPa
Uv index: 2.4

Vi siger tillykke til:
Mick Øgendahl fylder 48 år – komiker, skuespiller, manuskriptforfatter
Russell Crowe fylder 57 år – newzealandsk skuespiller
Mette Vibe Utzon fylder 59 år – journalist, tv-vært
Troels Rasmussen fylder 60 år – fodboldmålmand med 35 landskampe 1982-1991
Jackie Chan fylder 67 år – Hongkong-kinesisk skuespiller og stuntman
Gerhard Schröeder fylder 77 år – tysklands forbundskansler 1998-2005
Francis Ford Coppola fylder 82 år – amerikansk filminstruktør
Henrik Voldborg fylder 85 år – meteorolog

Hvad er der ellers sket på datoen 7. april:

2010:
Bryggeriet Carlsbergs chauffører og lagerarbejdere på Sjælland nedlægger arbejdet i protest mod, at lager­ar­bej­der­nes daglige ration er skåret ned fra tre til kun én gratis øl. Først fem dage senere bliver leve­ran­cer­ne til restauranter og forhandlere genoptaget.
2008:
Aarhus Havn tager en 23 ton tung containerscanner i brug. Det er et væsentligt skridt på vejen til at blive Danmarks første havn, der kan cleare containere for eksport direkte til USA.
2004:
ARoS, Aarhus nye kunstmuseum bliver indviet af dronning Margrethe. Hun har har medbragt gemalen og kæresteparret Frederik og Mary.
1998:
Den engelske sanger George Michael bliver arresteret for uanstændig optræden på et offentligt toilet. Nogle dage senere undskylder han over for sine fans og benytter lejligheden til at springe ud som bøsse.
1995:
Boremaskinen Fiona sætter det sidste tunnelelement på plads i øst tunnelen under Storebælt og afslutter der­med borearbejdet.
1990:
Norgesfærgen Scandinavian Star bliver hærget af en påsat brand, der koster 158 mennesker livet. Ved flere efterfølgende retssager forsøger man uden held at placere ansvaret for det mangelfulde nødberedskab om­bord.
1982:
Der bliver udstedt forbud mod alle offentlige og private sammenkomster på Fyn. Det sker efter adskillige ud­brud af mund- og klovsyge på øen.
1973:
Luxemburg vinder på hjemmebane det europæiske Melodi Grand Prix med sangen Tu Te Reconnaïtras, sun­get af Anne Marie David. Danmark deltager ikke.
1972:
Folketinget vedtager en ny skolelov med bl.a. ni års undervisningspligt.
1970:
Den amerikanske skuespiller John Wayne, som har medvirket i mere end 200 film, modtager sin første og eneste Oscar for sin rolle i True Grit. Midnight Cowboy med Dustin Hoffman og Jon Voight får prisen som årets bedste film. Det er den første forbudt-for-børn-film, som vinder denne kategori.
1954:
Den 23-årige amerikanske skuespiller James Dean skriver kontrakt i Hollywood om en hovedrolle i filmen Øst for paradis. Han bliver dræbt ved en bilulykke året efter. Som den første skuespiller bliver han efter sin død nomineret til en Oscar for sin præstation i filmen.
1948:
Verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stiftet. Dens erklærede mål er at fremme sundheden for alle mennesker verden over.
1943:
Det bevidsthedsudvidende stof LSD bliver første gang fremstillet på et laboratorium i Schweitz.
1936 – 85 år siden:
Sydafrikas parlament vedtager at give stemmeret til den farvede befolkning. De kan fremover vælge tre hvide som sine repræsentanter.

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Brand i kirke

POLITI: Tidligt mandag morgen fik Bornholms Politi en anmeldelse om brand i Pinsekirken på Sagavej i Rønne. Politiet og brandvæsen rykkede ud til stedet og

Læs mere »