Godmorgen Bornholm

Lørdag 20. februar – Eucharias dag
Efter biskoppen i Lyon, som døde omkring år 450.

Jægerhuset, set fra jægergrotten med det nye spang som bindeled. (Foto:Torben Ager)

Lørdagen bliver tør med nogen sol og temperatur mellem 2 og 5 grader.
Der kan være risiko for tåge.
Vinden bliver let til frisk omkring syd.
Solen står op kl 07:13 og går ned kl 17:16 – dagen er tiltaget med 02:55 time

Bølgehøjden bliver op til 1meter
Luftfugtighed 98%
Lufttryk: 1020 hPa
Uv index: 0.8

Vi siger tillykke til:
Silas Holst fylder 38 år – danser, musicalskuespiller
Camilla Bendix fylder 50 år – skuespillerinde

Hvad er der ellers sket på datoen 20. februar

2007:
Skraldemændene i mange større byer landet over nedlægger arbejdet og blokerer forbrændingsanlæg. Det sker i sympati med 23 århusianske kolleger, som i to uger har strejket i protest mod advarsler til to lang­tids­syge. To dage senere møder alle på arbejde igen, efter at konflikten i Aarhus er blevet løst.
2006 – 15 år siden:
Folketinget indfører rygeforbud på Christiansborg. Det gælder dog kun fællesarealerne, og der er opsat 12 åbne rygekabiner med punktudsugning for at tage de værste abstinenser.
2005:
Ulrik Wilbek, tidligere landstræner for de danske håndboldkvinder, bliver ved et pressemøde præsenteret som den kommende ny herrelandstræner. Han tiltræder 1. juni.
1997:
Hans Engell, de Konservatives formand siden 1995, kører galt på Helsingørmotorvejen og ender i en be­ton­klods på vej hjem fra et gruppemøde. Hans promille bliver målt til 1,37.
1989:
Det iranske præstestyre udsteder dødsdom over den indisk-engelske forfatter Salman Rushdie for hans bog, De sataniske vers.
1962:
John Glenn bliver den første amerikanske astronaut i rummet. Han vender uskadt tilbage til Jorden efter at have foretaget tre kredsløb om jorden på knap 5 timer.
1947:
Sovjet og Finland slutter officielt fred efter Anden Verdenskrig.
1903:
De første biler bliver indregistreret i Danmark.
1513:
Konge Hans af Danmark 1481-1513, Norge 1483-1513, Sverige 1497-1501, dør af lungebetændelse efter at være faldet af sin hest i Skjern Å.

 

Du vil måske også synes om

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »