Godmorgen Bornholm

Lørdag 30. januar – Adelgundes dag
Efter en fransk prinsesse, som blev eneboer og senere grundlagde klosteret Maubeuge, hvor hun døde i år 684.

Vejene kan være meget glatte her til morgen, så kør forsigtigt. (Foto: Torben Ager)

Lørdagen bliver mest tør med nogen eller en del sol, men især først på dagen kan det i perioder blive mere skyet.
Temperaturen bliver mellem 2 graders frost og frysepunktet, og svag til jævn vind fra nord og nordvest, først på dagen stedvis op til frisk vind.
I aften og i nat vekslende skydække og til tider byger, mest som sne.
Jævn til frisk vind fra nordvest og vest, ved kysterne i nat stedvis op til hård vind.
Solen står op kl 07:56 og går ned kl 16:32 – dagen tiltaget med 01:28 time

Bølgehøjden bliver op til 0.8m.
Luftfugtighed 77%
Lufttryk: 1001 hPa
Uv index: 0.4

Vi siger tillykke til:
Trine Gadeberg fylder 52 år – skuespillerinde og sangerinde
Bobby Ricketts fylder 62 år – danskboende amerikansk saxofonist og orkesterleder
Jens Zacho Boye fylder 63 år – skuespiller
Mathilde Bondo fylder 65 år – sangerinde og musiker, gift med Lasse

Hvad er der ellers sket på datoen 30. januar

2007:
Windows Vista, den nyeste version af Microsofts styresystem, bliver frigivet en i dansk version.
2005:
Irak afholder første gang demokratiske valg til parlament og provinsråd. Valget er overvåget af USA og de allierede besættelsesstyrker.
1987:
Europas største vindmøllepark med fem kæmpemøller bliver indviet på Masnedø.
1981 – 40 år siden:
Tarok, danmarkshistoriens mest kendte travhest, dør af en tarmsygdom, 9 år gammel.
1977:
B.T. og Berlingske Tidende udkommer for sidste gang i mange måneder. Det berlingske Hus har opgivet at for­handle med det tekniske personale og sender 1.000 medarbejdere hjem.
1972:
Britiske soldater skyder mod en katolsk demonstrationsmarch i Derry i Nordirland og dræber 13. Dagen bli­ver kaldt Bloody Sunday og markerer overgangen til brug af terror i kampen for et frit Irland.
1971 – 50 år siden:
Landsretssagfører Mogens Glistrup udtaler i tv-programmet Focus, at han anser indkomstskat for umoralsk, og at folk, der snyder i skat, bør betragtes som frihedskæmpere.
1969:
De fire Beatles-medlemmer optræder for sidste gang sammen ved en uannonceret koncert på taget af Apple-huset i London. På grund af klager fra naboer stopper politiet koncerten. Tre af optagelserne fra taget er med på albummet Let It Be.
1959:
Det nybyggede, danske Grønlandsskib Hans Hedtoft støder på sin jomfrurejse mod et isbjerg og synker ud for Grønlands sydspids, Kap Farvel. Alle 95 ombordværende omkommer, og det eneste spor, der senere bliver fundet fra forliset, er en redningskrans.
1958:
Den franske modeskaber Yves Saint Laurent afholder som 22-årig sit første modeshow som ansvarlig for modehuset Dior i Paris.
1948:
De femte Olympiske Vinterlege åbner i St. Moritz, Schweiz. Danmark har to deltagere.
1933:
Tysklands rigspræsident Paul von Hindenburg udnævner Adolf Hitler til kansler af Tyskland.
1658:
Sveriges kong Karl den 10. Gustav går over det frosne Lillebælt med 12.000 mand. Senere krydser han Langelandsbæltet og belejrer København.

 

Du vil måske også synes om

Nyt medlem i Rotary i Nexø

PERSONALIA:  Nexø Rotary Klub styrker fællesskabet og generationsskiftet med optagelsen af Rasmus Munch Marcher, der til daglig arbejder som skovfoged i Naturstyrelsen.   Nexø Rotary Klub har budt velkommen til et nyt og engageret medlem i klubbens rækker: Rasmus Munch Marcher. Med optagelsen af Rasmus tilføres klubben både faglig tyngde,

Læs mere »

Rejsekortet rykker tættere på Bornholm

TRANSPORT: Bornholm ser ud til at få dækket udgiften til at indføre Rejsekortet. Trafikministeriet har meddelt, at der i en ny pulje på 100 millioner kroner til landets trafikselskaber forventes reserveret tre millioner kroner til anskaffelsen af Rejsekortet som betalingssystem på Bornholm.   Meddelelsen om at Rejsekortet tilsyneladende er på

Læs mere »