Godmorgen Bornholm

Torsdag 24. december – Adams dag
Efter det første menneske.

24. december 2010, Bornholm var lukket ned af en massiv snemængde. Her ses en gummiged på hårdt arbejde i krydset ved Aakirkebyvej og vestermarievej i Aakirkeby.(Arkivfoto 2010 : Torben Ager)

Juleaftens dag bliver skyet og med regn en stor del af dagen.
I løbet af eftermiddagen eller til aften bliver det opholdsvejr.
Let til frisk vind fra nordøst, der i eftermiddag drejer til nord og bliver jævn til hård.
Juleaften og julenat tørt og mest klart vejr.
Temperaturen falder ned ned mellem 2 graders frost og 2 graders varme. Vinden aftager langsomt til let til frisk omkring nord.

Bølgehøjden bliver optil 1.5m.
Luftfugtighed 87%
Lufttryk: 1012hPa
Uv index: 0.3

Vi siger tillykke til:
Thure Lindhardt fylder 46 år – skuespiller
Naja Marie Aidt fylder 56 år – digter, forfatter

Hvad der ellers sket på datoen 24. december

2010 – 10 år siden:
Mere end 500 øboere og tilrejsende når ikke frem fra Rønne til den planlagte juleaften på Bornholm. Øen er lukket af sne, og de strandede må tilbringe julen i Rønnehallen og på Almegård Kasserne.
—–
For andet år i træk har Danmark hvid jul, en meteorologisk sjældenhed, der ikke er set i over 100 år. Hvid jul defineres ved, at mindst 90% af landet om eftermiddagen er dækket af mindst en halv centimeter sne. I gennemsnit har vi haft hvid jul hvert 14. år.
2009:
Den traditionelle midnatsmesse i Peterskirken i Rom er flyttet frem til kl. 22 af hensyn til den 82-årige paves helbred og nattesøvn.
—–
Meteorologerne erklærer hvid jul i Danmark. Sneen er to dage gammel, og det har været ventet med spænding, om den kunne holde sig til Juleaften.
2005 – 15 år siden:

215 præster i Folkekirken benytter juleprædiken til at tale om flygtninges vilkår i Danmark. Denne form for politisk manifestation i kirken har ellers ikke været anvendt siden besættelsen.

1997:

Den venezuelanske terrorist Carlos, kaldet Sjakalen, bliver idømt livsvarigt fængsel i Paris for 83 mord og en række andre forbrydelser.

1968:

Tre amerikanske astronauter bliver de første, der kommer i kredsløb om Månen. Turen fra Jorden har taget tre dage i rumskibet Apollo 8, som kredser 20 timer omkring Månen. Turen er et væsenligt skridt mod op­fyldelsen af ambitionen om at landsætte mennesker på Månen.

1951:

Den nordafrikanske stat Libyen bliver selvstændigt kongedømme efter at have været italiensk koloni gen­nem 40 år. 18 år senere bliver kongen styrtet ved et statskup, og oberst Gaddafi tager magten.

1865 – 155 år siden:

Den racistiske Ku Klux Klan bliver stiftet i Pulaski, Tennessee, USA.

1811:
Københavns første juletræ bliver tændt hos dr. Lehmann i Ny Kongensgade. Rygtet har bredt sig, og nys­gerrige københavnere trykker næserne flade mod ruderne for at se det underlige fænomen.

 

Du vil måske også synes om

Rejsekortet rykker tættere på Bornholm

TRANSPORT: Bornholm ser ud til at få dækket udgiften til at indføre Rejsekortet. Trafikministeriet har meddelt, at der i en ny pulje på 100 millioner kroner til landets trafikselskaber forventes reserveret tre millioner kroner til anskaffelsen af Rejsekortet som betalingssystem på Bornholm.   Meddelelsen om at Rejsekortet tilsyneladende er på

Læs mere »

Ordnede forhold i havnene

  POLITI: Politiet foretog natten til fredag tilsyn med havnene, Hammer Havn, Tejn og Gudhjem. Her blev der kontrolleret for redningsveste, nødvendige certifikater, gyldig forsikring samt alkohol. Alt var i orden.  

Læs mere »