God weekend

God weekend med Finn Edvard

 

Jeg ved ikke, hvordan De har det i disse uger og måneder. Jeg har personligt har fået øjnene op for de anderledes sider, der er ved leve et delvist nedlukket samfund. Selv om vi nu så småt er ved at vende tilbage til en normal hverdag igen.

Misforstå mig ikke: Det er på alle måder en dybt tragisk situation vi befinder os i – med alle de syge og de mennesker, der har mistet livet på grund af den uhyggelige sygdom, der har ramt stort set hele kloden. Det er et rædselsscenarie, som ingen havde forudset, da de første rapporter om Corona-virus ramte vores del af verden. Lige nu arbejder verdens førende forskere på at fremstille en vaccine, så vi kan beskytte os fremover mod denne uhyggelige sygdom.

Og vi ser naturligvis frem til, at først og fremmest alle mennesker kan blive helbredt, og at samfundet derefter kan fungere på normale vilkår igen.

Bivirkningerne af katastrofen har været nedlukke samfund over det meste af kloden, og mange brancher er hårdt ramt og må se konkurs og massefyringer i øjnene. Rejsebranchen, flyselskaber, hoteller og restauranter og mange, mange andre er hårdt ramt. I særlig grad er mange virksomheder ramt her på øen – lige fra den lille iskiosk til det store hotel.

Den danske regering har lovet kompensationer til alt og alle: Nogle har modtaget penge, mens andre skriger efter kontanter her og nu. Ansøgningsprocedurer kræver sagkyndige rådgivning og revisorbistand, mens især mindre virksomheder styrtbløder.

Når alt dette er sagt, så har mange mennesker efterhånden lært at leve med den på alle måder anderledes situation, vi befinder os i. Der er plads på gader og stræder, (medmindre tåbelige mennesker klumper sig sammen i solskin) forureningen er reduceret – og i mange familier har sammenhold og nærvær pludselig givet livet en anden værdi og en anden mening. Positivt midt i al elendigheden.

Mens mange har savnet at komme til frisør og modtage andre serviceydelser (nu er nationen blevet klippet igen), så er der andre, der har været mindre savnet. Der er nemlig i vort samfund en hel del mennesker, der lever som konsulenter og eller andre, let mystificerede titler, som ingen rigtig kan finde ud af hvad bestiller. Det er kommet for dagens lys nu. Medarbejdere, som ingen savner.

Jeg kender godt den type, der løber rundt på gangene i større firmaer, ofte bag dække af et fint kontor, og laver undersøgelser, rapporter og rigtigt er i deres es, når der er mange møder på dagsordenen.

Ifølge en underholdende artikel i dagbladet ”Information” er der imidlertid ingen, absolut ingen, der savner disse proces- og udviklingskonsulenter. Det fortæller David Graeber, der er professor i antropologi på London School of Economics.

”De holder strategimøder, overværer hinandens powerpointpræsentationer, skriver rapporter, som ingen læser, og opfinder dokumentationskrav og andet halløj, som pålægger andre mennesker mere arbejde. En hel selvopretholdende klasse af administratorer, som ikke producerer andet end papir, de skubber frem og tilbage mellem hinanden”, kan man læse i Information.

David Graeber mener, at op til 40 procent af alle kontorjob er komplet ligegyldige. De skaber ikke værdi for nogen, og stoppede disse mennesker med at møde ind i morgen, ville ingen savne dem.

Han giver et sjovt eksempel: Hvis man ikke med 30 ord er i stand til at forklare, hvad man laver, på en måde, så en kvik 12-årig kan forstå det, er der en risiko for, at man beskæftiger sig med bullshit.

Og så giver Information et ustyrligt morsomt eksempel:

44-årige Johanne Birn har sit eget konsulentfirma, hvor hun »arbejder med udvikling, forandringsledelse og innovation«. Avisen spørger, hvad hun bestiller til daglig? Og sådan lyder svaret:

»Ofte handler det om at facilitere forskellige typer af processer. Og om samskabelse, altså understøttelse af processer, der sikrer bedre samarbejde på tværs af værdikæder og netværk.«

Goddaw do.

Seneste artikler

Fik du læst?