MORGENHILSEN: Tirsdag 25. februar – Solen står op kl. 07.01 og går ned kl. 17.26. Dagen er tiltager med 3 timer og 17 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.

Vejret:
Først på dagen lidt regn, ellers skyet med dis og stedvis tåge, som kan blive liggende en stor del af dagen. Temp. mellem 4 og 8 grader, og svag til jævn vind fra syd og sydvest.
Idag er det Victorinus dag
Efter en from græker fra Korinth, som blev martyrdræbt i Egypten i 200-tallet.
Vi siger tillykke til
1939 – Maud Bertelsen, mannequin og model
1950 – Ole Qvist, landsholdsmålmand (KB) og politibetjent.
1958 – Eva Johansson, operasanger.
1959 – Poul Erik Tøjner, museumsdirektør og forfatter.
1967 – Andreas Bo Pedersen, skuespiller.
1971 – Morten Wieghorst, fodboldspiller (Brøndby, Celtic m.fl.) og træner.
1982 – Àki Kristoffer Nielsen, sognepræst i Olsker Sogn.
Hvad er der sket 25. februar?
1308 – Edvard 2. krones som konge af England.
1545 – Skotterne besejrer den engelske hær i slaget på Ancrum Moor.
1713 – Den svenske konge Karl 12. bliver taget til fange af tyrkerne.
1836 – Samuel Colt udtager patent på den fra westerns berømte Colt-revolver.
1862 – Den kendte, grønne dollarseddel udstedes første gang i USA.
1941 – Februarstrejken i Holland er den første folkelige protest mod den nazistiske besættelse noget sted i Europa.
1954 – Oberst Gamal Abdel Nasser tilkæmper sig magten i Egypten.
1956 – Nikita Khrusjtjov holder på Sovjetunionens kommunistpartis 20. kongres sin tale, hvor han fordømmer Stalins gerninger.
1964 – Den amerikanske sværvægtsbokser Cassius Clay (senere Muhammad Ali) vinder overraskende VM-bæltet fra landsmanden Sonny Liston. Mesteren må smide håndklædet i ringen efter sjette omgang.
1977 – Rockveteranen Jerry Lee Lewis giver koncert i Tivolis Koncertsal.
1986 – Under besøg i Egypten må det danske regentpar i hast flyves fra Kairo, da en gruppe politisoldater gør mytteri.
1992 – Omkring 613 civile dræbes af armenske væbnede styrker under konflikten om Nagorno-Karabakh i Aserbajdsjan.
1991 – Udenrigs- og forsvarsministrene fra Warszawapagten beslutter på et møde i Budapest at opløse organisationen.
2018 – De Olympiske Vinterlege slutter i Pyeongchang i Sydkorea. De 17 danske atleter vender hjem uden medaljer.










