MORGENHILSEN: Torsdag 6. august. Solen står op klokken 5.16 og går ned klokken 20.58. Dagen er aftaget med 1 time og 46 min. (UV maks 5.3) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.
Vejret i dag:
Først nogen sol og måske en enkelt byge, senere tørt og en del sol. Temp. op mellem 18 og 23 grader, og svag til jævn vind omkring sydvest, der efterhånden tiltager og bliver let til frisk, ved kysterne stedvis hård vind. (DMI).
(Send gerne dit eget sommerbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)
Idag er det Kristi Forklarelses Dag
Til minde om hændelsen på bjerget Tabor, hvor Jesus sammen med Moses og Elias ifølge Det Nye Testamente viste sig for apostlene Peter, Jakob og Johannes.
Hiroshima Dag
Til minde om dagen i 1945, hvor USA kastede historiens første atombombe i krigssituation over Hiroshima i Japan. Omkring 80.000 mennesker blev dræbt øjeblikkeligt, med følgevirkningerne skønnes antallet at være mere end det dobbelte.
Bolivia har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Spanien i 1825.
Jamaica har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1962.
Vi siger tillykke til
1942 – Nina Tin Rasmussen, forfatter og eventyrer.
1964 – Sara Blædel, dansk forfatter og journalist.
1972 – Geri Halliwell, britisk sanger i Spice Girls
1973 – Lotte Mørk, hospitalspræst, forfatter.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.
Hvad er der sket historisk på datoen 6. august?
2017 Det danske kvindelandshold i fodbold vinder EM-sølv i Holland. Finalen mod værtsnationen endte 4-2.
2012 Jordskælv ryster havbunden under Kattegat. Målte 4.4 på Richterskalaen med epicenter 20 km sydøst for Anholt
2009 Ronnie Biggs, der er kendt verden over fra Det Store Togrøveri i England i 1963, på fri fod.
1984 Prince udgiver albummet Purple Rain, der gør ham til superstjerne som musiker.
1965 USA’s præsident Lyndon B. Johnson underskriver valgretsloven af 1965 for at sikre stemmeretten mod racediskrimination.
1953 53 procent af de danske tv-seere stemmer på svanen som Danmarks nationalfugl.
1938 Edmund Olsen er første danske mand, der svømmer over Kattegat fra Sjællands Odde til Grenaa i tiden 18 t 25 min.
1937 John Steinbecks roman “Mus og mænd” udgives. En historie om to landarbejdere, George og den mentalt tilbagestående Lennie, der drømmer om at eje deres egen gård.
1926 Harry Houdini gennemfører sit største nummer, hvor han på 91 minutter slipper ud af en lukket tank under vand.
1536 Christian 3. indtager København og baner vejen for reformationen. Bornholm følger senere med – øen var på dette tidspunkt pantsat til Lübeck, og overgangen til luthersk tro ændrede både kirkernes indretning og brug. Rundkirkerne fik fjernet helgenaltre, og prædikestolen blev centrum.
Husker du?
Den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose? Han skrev flere fremragende romaner, bl.a. “Klabautermanden” og “En flygtning krydser sit spor” og var ophavsmand til “Janteloven.” Han døde 6. august 1965, 66 år.1965



