Gittemarie vil ændre vores spisevaner

FØDEVARER: Hvis klimaaftrykket skal nedbringes, så bliver det afgørende at kigge på, hvad der havner på vores tallerkener. Ifølge FN står vores fødevaresystem for omkring 30 procent af den samlede globale CO2-udledning.

Gittemarie Johansen

 

Nu kan man lave vegansk gourmetmad med forfatter, influencer og foredragsholder Gittemarie Johansen på Folkemødet, hvor det handler om at bryde sine vaner, og undersøge hvordan grøntsagerne kan blive hovedrollen, når der skal serveres til højtider og store fester.

Mange danskere er allerede begyndt at få flere plantebaserede retter ind i deres hverdags, hvor chili sin carne og grøntsagslasagne er mange favoritter. Men når vi når til gourmetmaden, forbinder man ofte den finere madlavning med bestemte råvarer eller bestemte retter.

Ny tilgang
”Der er en bestemt måde vi tænker luksus på, som trænger til en ny tilgang,” siger Gittemarie Johansen.

Det handler ofte om at få de nye opskrifter ind på rygraden, mener Gittemarie Johansen:

”Vi kommer ofte til at falde tilbage på vores vaner og rutiner, og derfor fokuserer jeg på det praktiske aspekt til mine workshops. For når man får hænderne ned i arbejdet, bliver det nemmere at huske, og når man står i køkkenet derhjemme, bliver det nemmere at bryde rutinen, og måske lave noget mad man ellers ikke ville have gjort. Det bliver mindre farligt, fordi man allerede har prøvet det,” siger Gittemarie Johansen.

Gittemaries kogebog
Workshoppen, hvor man vil blive sat til at hakke, stege, anrette og ikke mindst spise, tager afsæt i Gittemarie Johansens kogebog fra august sidste år ”Bæredygtig Gourmet”.

Gittemarie Johansen har tidligere med stor succes holdt lignende workshops blandt andet i en københavnsk butik og på en restaurant i Odense.

Workshoppen ”Kan man gøre en gulerod luksuriøs” vil blive holdt på C34, klima- og energiscenen fra kl. 17.30 til 18.30 lørdag 15. juni. Det ventes at omkring 60 gæster kan komme igennem workshoppen, på hold á seks-syv personer ad gangen.

Du vil måske også synes om

Nexø Rideklub prøver kræfter med kæphesteridning 

RIDESPORT: Unge medlemmer tager initiativ og søndag 27. september inviterer Nexø Rideklub børn fra fire til 12 år til klubbens første kæphestetræning.   Initiativet med kæphesteridning i Nexø Rideklub kommer fra nogle af klubbens yngre medlemmer, og med den nye aktivitet vil rideklubben skabe endnu en sjov og inkluderende vej

Læs mere »

Bornholmere sender Bornholmergrisen videre

AFSTEMNING: Over 22.000 medlemmer af Coop har nomineret syv lokale producenter til en national pris som “Medlemmernes favorit.” På Bornholm stemte 56 pct. på Bornholmergrisen. Knap tusind bornholmske medlemmer af Coop har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som

Læs mere »

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »