Gave fra Lev Bornholm til Røbo

STØTTE: Lev Bornholm markerede Røbo- og dagtilbuds 25-års jubilæum med gave til udeområdet

Leder af Røbo Laura M Pedersen og Albert Christtensen formand Lev Bornholm

 

I forbindelse med Røbo- og dagtilbuds 25-års jubilæumsfest, deltog Lev Bornholm i fejringen og overrakte en jubilæumsgave på 5.000 kr.til glæde for beboere, bruge af dagtilbuddet og medarbejdere.

Jubilæet markerer 25 år med fokus på at skabe trygge og meningsfulde rammer for mennesker med udviklingshandicap. Samtidig var dagen en anledning til at anerkende det arbejde, den omsorg og det engagement, som hver dag er med til at skabe et godt hjem og et stærkt fællesskab på Røbo.

Ved besøget blev Albert Christensen og Torben Kofod Ager fra Lev Bornholm mødt af glade mennesker, varme smil og en stemning præget af fællesskab og nærvær.

Stor oplevelse
“Det er altid en stor oplevelse at besøge steder, hvor man tydeligt mærker, at mennesker trives. På Røbo oplevede vi et stærkt fællesskab, stor varme og medarbejdere, som hver dag gør en forskel for beboernes livskvalitet,” siger Albert Christensen, der er formand Lev Bornholm.

For Lev Bornholm handler arbejdet grundlæggende om at sikre, at mennesker med udviklingshandicap har mulighed for at leve et liv med selvbestemmelse, værdighed, tryghed og livskvalitet på lige fod med alle andre. Her spiller både de menneskelige relationer og de fysiske rammer en vigtig rolle.

Beboerne bestemmer
Et hjem skal ikke blot fungere i praksis. Det skal også være et sted, hvor man føler sig hjemme, oplever fællesskab og har mulighed for at skabe gode oplevelser i hverdagen, lyder det fra Lev Bornholm.

Som en del af markeringen af jubilæet har Lev Bornholm derfor valgt at støtte udviklingen af Røbos udeområde.

Tanken bag gaven er enkel: Det er beboerne og medarbejderne selv, der bedst ved, hvad der kan skabe glæde, hygge og værdi i hverdagen. Derfor får de frihed til selv at vælge, hvordan midlerne skal anvendes.

(Fortsættes under billedet)

Torben Kofod Ager med Kirsten Kristensen fra dagtilbudet samt Albert Christensen.

 

“Livskvalitet findes ofte i de små ting. Et hyggeligt sted at samles, nye muligheder for aktiviteter eller rammer, der inviterer til nærvær og fællesskab. Derfor ønskede vi at give en gave, som kan bruges præcis dér, hvor den gør størst forskel,” siger Torben Kofod Ager fra Lev Bornholm.

“Besøget efterlod et stærkt indtryk af et sted, hvor faglighed, omsorg og menneskelighed går hånd i hånd, og hvor fællesskabet er en naturlig del af hverdagen. Lev Bornholm ønsker Røbo et stort tillykke med de 25 år og takker for den varme modtagelse ved jubilæumsfesten,” lyder det fra Torben Kofod Ager.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »