Gastronomi: Vi kan glæde os…

GASTRONOMI: Melsted Badehotel har fået ny hotel- og køkkenchef – og det betyder bl.a. på spændende nyt i det dejlige badehotels køkken. Madelskere kan godt begynde at glæde sig…

Nyt værtspar på Melsted Badehotel: Andrea Aguirre Suarez og Mathias Sejer Sørensen.

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at Bornholm har meget andet at byde på end den skønne natur og den gemytlige atmosfære, som turisterne sætter så stor pris på, at de gang på gang kårer den til Danmarks dejligste ferieø.

Bornholm har virkelig forstået at sætte sit meget tydelige præg på det gastronomiske Danmarkskort: Ikke alene med spændende og landskendte produkter som øl, lakrids, ost, karameller og meget andet: Men i lige såi høj grad i kraft af nogle af landets bedste restauranter, Michelin-stjerner eller ej: Bornholm har flere fremragende restauranter at byde på – for ikke ar glemme de mange røgerier og mere ydmyge spisesteder.

En god nyhed
Melsted Badehotel har altid haft ry for at være at sted for virkelige madelskere, gastronomer, gourmander, you name it.

Og for dem er det en virkelig god nyhed, at hotellet forleden kunne annoncere, at Mathias Sejer Sørensen tiltræder som ny hotel- og køkkenchef. Sammen med sin hustru, Andrea Aguirre Suarez, overtager han driften af badehotellet og får det overordnede ansvar for både den daglige hotelledelse og den kulinariske retning.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Andrea Aguirre Suarez og Mathias Sejer Sørensen.

 

Og det er især det sidste, denne artikel kredser om. For vi kan godt begynde at glæde os, alle os, der sætter pris på bordets glæder: Bornholm får med det nye værtspar endnu et virkelig spændende spisested, der vil henvende sig ligemeget til turister som til fastboende.

Det oplyser hotellets indehaver, Eline Halborg-Bendtsen. Og Eline plejer at holde, hvad hun lover. Hun fortæller:

“Vi er utroligt stolte over at kunne tiltrække en kapacitet som Mathias. Det vidner om Melsted Badehotels position og potentiale, og vi har meget store forventninger til den kommende sæson. Sammen med Andrea får vi et dedikeret og ambitiøst værtspar, som deler vores værdier om kvalitet, nærvær og autenticitet,” siger Eline.

Sæsonbaseret køkken
Mathias Sejer Sørensen har gennem en årrække markeret sig som en markant profil i den danske hotel- og restaurationsbranche med solid erfaring fra både anerkendte restauranter og hoteller, hvor kvalitet, værtskab og gastronomisk håndværk har været omdrejningspunktet. Hans tilgang kombinerer klassiske dyder med et moderne, sæsonbaseret køkken og et stærkt fokus på råvarer, smag og helhedsoplevelsen for gæsterne.

(Artiklen fortsættes under billedet)

 

Bornholmere og turister kan se frem til et nyt, spændende og ambitiøst køkken, der omfatter både frokost- og aftenkort. Gastronomisk interesserede vil kendte til Mathias tidligere køkken bl.a. i Svaneke, så de ved, at der virkelig er noget at se frem til på tallerkenerne, der bliver stillet frem i badehotellets smukke restauration. (Udsigten er i øvrigt heller ikke den værste…)

Kulinarisk profil
Det nye makkerskab forventes i det hele taget at blive et vigtigt skridt i den fortsatte udvikling af badehotellet:

“Vi tror på, at dette samarbejde vil være med til at styrke badehotellets kulinariske profil markant og samtidig sikre den kontinuitet og stabilitet, som er afgørende for både gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere fremadrettet,” lyder det fra Eline Halborg-Bendtsen.

Melsted Badehotel, Bornholms første badehotel fra 1932, ser dermed ind i en ny sæson med fornyet energi og klare ambitioner om at videreudvikle hotellets position som et af øens førende gastronomiske og stemningsfulde rejsemål. Hotellet holder åbent fra slutningen af marts til efterårsferien.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »