Fremtidens bornholmske vejr stiller krav til klimasikring

KLIMA: Klimaforandringerne har altid været her – også i vor tid. Og før århundredet er ovre, vil klimaforandringerne betyde mere regn, flere oversvømmelser og voldsommere vejr for bornholmerne, som kan risikere op til 33 procent flere døgn med over 20 mm nedbør.

Klimaforandringerne betyder voldsommere vejr i fremtiden. (Foto: Sonny Munk Carlsen)

 

Bornholm var i meget tidlige tider landfast med Tyskland og England med kontinentet. Klimaforandringer skabte helt nye landskaber – og også i vores tid betyder klimaforandringerne voldsomme ændringer i menneskers dagligdag.

På tværs af forskellige fremskrivningsscenarier spås der om voldsommere vejr med storme og blæst, mere regn og oversvømmelser til følge.

Vi er udsat
“Her på Bornholm bor vi som bekendt på en ø, og det stiller os selvfølgelig noget udsat, når det kommer til fremtidens forandringer i vejret. Udover havstigninger gælder det også mere og voldsommere nedbør, og derfor er det vigtigt at gøre sig grundige overvejelser som husejer. Det gælder både langsigtede projekter og de mere lavpraktiske initiativer, som man kan tage hul på her og nu,” siger Kim Thorsen, salgsleder i forsikringsselskabet GF Bornholm.

At også bornholmerne går en vådere fremtid i møde understreges af data fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Afhængigt af udledningsscenarie kan Bornholm for eksempel rammes af op til 33 procent flere døgn med mere end 20 mm nedbør før århundredet er ovre. Det viser data fra DMI Klimaatlas for Bornholm Vandopland.

Klimaulykker kan undgås
Fra i år er det muligt at få fradrag for håndværkerudgifter til klimasikring. Samtidig udvides Boligjobordningen til at omfatte mere klimasikring og grønne løsninger. I praksis betyder det, at tiltag som omfangsdræn og højvandslukke kan give fradrag i årsopgørelsen.

Det er netop nogle af de tiltag, som kan være med til at mindske risikoen for klimaulykker, lyder det fra Kim Thorsen:

“Et omfangsdræn er dyrt, mens et regnbed kun kræver en skovl og koster sved på panden. På samme måde kan en regnvandsbeholder og såning af græs være gode og nemme initiativer, som kan opsamle og aflede vandet i forbindelse med større mængder nedbør. Det er jo ikke alle, der har råd til de store indgreb på kort sigt, og derfor er det vigtigt at gøre sig bekendt med alle de værktøjer, man som husejer har til rådighed,” siger han.

Overskudsdeling
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej.

Du vil måske også synes om

Undersøg udvidelse af Tejn Børnehus som alternativ til nybyggeri i Allinge

DEBAT: Tejn Børnehus Forældreråd har et forslag til kommunalbestyrelsen: Udvid Tejn Børnehus, så børn fra både Tejn kig Allinge kan samles der.   Af Forældrerådet, Tejn Børnehus Inden der træffes endelig beslutning om at lukke Tejn Børnehus, foreslås det, at Bornholms Regionskommune undersøger en løsning, hvor Tejn Børnehus udvides, så

Læs mere »

Flere og flere elever består ikke dansk og matematik

SKOLEN: Danske skoleelever sakker agterud: 11,8 procent består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.   Danske skoleelevers resultater i folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik peger i samme retning som den noget rystende PISA-undersøgelse, der forleden blev offentliggjort: De danske skoleelevers faglige niveau er de seneste år faldet drastisk

Læs mere »

Sol og Strand fordobler betjeningen af øens feriehusejere

TURISME: Carsten Hæstrup, der selv har lejet feriehuse ud gennem 15 år, rykker til Sol og Strand, hvor han skal supplere Per O. Petersen som ejerrådgiver   Antallet af bornholmske feriehuse, der lejes ud gennem Sol og Strand Feriehusudlejning, er fordoblet gennem de seneste tre år – og fremgangen fortsætter.

Læs mere »