Fra natur til kultur

SKOLEN: Fra natur til kultur og skrot til godt! – 6.B fra Åvangskolen udstiller på Bornholms Museum

Elever fra Åvangsskolen på arbejde i naturen.

6.B fra Åvangsskolen i Rønne har en gang om ugen fra 23. april og til 4. juni haft anderledes oplevelser på skemaet. Sammen med ”dragepasserne” Peter Vadim og Ann Charlott Skogøy fra foreningen Dragekompagniet har de fundet tid til at forvandle naturmaterialer fra området omkring Kaolinsøen og skrammel fra BOFA som del af metodeudviklingsprojektet “Styrk børn og unges hverdagsfællesskaber – brug kunsten!”.

Resultatet af elevernes timer sammen med Ann Charlott og Peter kan ses på Bornholms Museum frem til 22. juni.

Nye vinkler
Formidlingsinspektør Sanne Steenberg Hansen, Bornholms Museum siger om samarbejdet:

”Lige som eleverne får nye vinkler, redskaber og oplevelser at af blive ført sammen med folk udenfor skoleverdenen, er det også for os, der arbejder på museer, altid inspirerende og giver ny energi at samarbejde med folk udenfor museumsverdenen. Man får mulighed for at se skævt på sine egene udstillinger og arbejdsmåder,” siger Sanne Steenberg Hansen og fortsætter:

“Det har været sjovt og interessant at være med, til at give eleverne og deres lærer en anden skolehverdag. De går forhåbentlig hjem med et nyt syn på, hvad et museum er og kan. Vi håber, at andre klasser på skolen, elevernes forældre og anden familie vil lægge turen forbi udstillingen”.

Projektet er finansieret af Johan Schrøders Fond, Ole Kirk’s Fond og Den A.P. Møllerske Støttefond.

Seneste artikler

Fik du læst?