Fortæller om sårbarhed og nærvær

MENNESKER: Præst, forfatter og omsorgsterapeut Josef Kristensen fortæller på Svanekegaarden og medvirker ved gudstjenesten i Rønne

Kom og hør mere om relationer, sårbarhed og nærvær.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Lørdag 26. september kl. 14 er der foredrag med præst, forfatter og omsorgsterapeut Josef Kristensen på Svanekegaarden. Og søndag 27. september kl. 11 er der gudstjeneste med ham i Levende Kirke i Rønne, hvor der er bl.a. er fællessang på programmet.

Sårbarhed og nærvær
Josef Kristensen fortæller om relationer, sårbarhed og nærvær i forbindelse med alvorlige sygdomsforløb. Oplægget tager udgangspunkt i hans faglige erfaringer samt eget forløb med livstruende sygdom.

I sine foredrag samler Josef Kristensen trådene fra sit liv, herunder præstegerningen, det sociale og humanitære arbejde, sygdomserfaringen og forfatterskabet. Kernen i foredragene er spørgsmål som sårbarhed, dødelighed, nærvær og menneskelig værdighed.

Internationalt arbejde
Sammen med sin hustru Elin var Josef Kristensen i mere end ti år engageret i humanitært arbejde på Cypern. Han var med til at grundlægge organisationen Nations’ Embassy og House of Mercy. Organisationerne yder praktisk hjælp, krisestøtte og brobygning for voldsramte kvinder, migrantarbejdere og andre sårbare grupper på både den græske og den tyrkiske side af den politisk og kulturelt komplekse ø..

Personligt vendepunkt
Josef Kristensens sygdomsforløb blev et afgørende vendepunkt i hans liv. For første gang var han ikke den der gav omsorg, men den, der måtte modtage den. Den magtesløshed og afhængighed han oplevede har  præget hele hans måde tænke og formidle på.

Efter sygdommen vendte Josef i stigende grad blikket mod formidling gennem foredrag og bøger. Hans bog fra 2009 ”Nærvær når døden banker på” tager udgangspunkt i mange års erfaring som præst , hvor han mødte døende mennesker og deres pårørende. Denne bog kredser om emner som værdighed, frygt, håb og tilstedeværelse i livets sidste fase.

Arrangementerne er åbne for alle interesserede.

Du vil måske også synes om

Halloweenløb i Rønne – løb med hvis I tør…

MOTION: For 15. gang indbyder Viking Atletik til Halloweenløb på Rønnes Store Torv.    Halloweenløbet i Rønne sker onsdag 14. oktober kl. 19.10, hvor det forventes, at ca. 600 store og små sendes ud på en rundstrækning på 2,9 km. Ruten er primært i den gamle bydel, hvor der bl.a.

Læs mere »

Sandstenene fra Nexø der blev til Danmarks prægtigste kirke

LITTERATUR: En ny bog af den bornholmske journalist og forfatter Erik Jensen fortæller den spændende og dramatiske historie om det, der af mange kaldes for Danmarks prægtigste kirke: Marmorkirken i København…   Da Frederik 5.  (1723-1766) satte byggeriet af Marmorkirken i gang, blev der anlagt et stenbrud ved Nexø for

Læs mere »

Pølseglad bornholmer producerer pølser til sjællænderne

FØDEVARER: Den bornholmske pølsemager Jonas Holm og hans team for at lave spegepølser, bacon, rullepølse, grillpølser og lignende til i alt fem Bilka-varehuse på Sjælland. Det bliver til store mængder kød hver uge.   Med dedikation og en særlig passion for pølser værner den bornholmske pølsemager Jonas Holm om sit

Læs mere »