Formodet gerningsmand fik snitsår under klammeri

POLITI: Mandag aften omkring 17.30 kom to mænd på henholdsvis 26 år og 33 år i klammeri på en adresse i Pedersker.  Under klammeriet fik den 33-årige mand et snitsår i hånden, og han tog derfor selv på skadestuen for at modtage behandling.

I mens ringede den 26-årige mand og anmeldte episoden til politiet. Selvom det var den 33-årige mand, der var endt på skadestuen, så pegede politiets indledende undersøgelse på, at det var ham selv, der havde haft kniven i hånden.

Den 33-årige mand blev derfor sigtet for vold og anholdt. Han blev løsladt igen efter afhøring. Politiet efterforsker sagen.

Seneste artikler

Fik du læst?