For mange kører for stærkt

Der er fortsat alt for mange, der kører for stærkt på øen.
Onsdag først på eftermiddagen holdt ATK-bilen (fartkontrollen) på Sdr. Landevej i Nexø. 29 bilister kørte for stærkt, højeste hastighed blev målt til 119 km/t i en 50 km-zone, og syv bilister står til et klip i kørekortet, en bilist står til en ubetinget frakendelse af kørekortet.
Senere onsdag eftermiddag holdt ATK-bilen på Poulskervej udenfor Poulsker. 5 bilister blev målt til at køre for stærkt, højeste hastighed blev målt til 99 km/t i en 80 km-zone.
Et mindre færdselsuheld også onsdag havde dog ikke noget med fart at gøre: Der skete et mindre færdselsuheld i rundkørslen ved Snorrebakken i Rønne. En 68-årig kvindelig bilist holdt stille ved vigelinjen ind til rundkørslen, da en 88-årig mandlig bilist kom kørende bagfra og ramte kvindens bil på venstre side, da han kørte forbi. Manden blev herefter sigtet for en vigepligtsforseelse.

 

Du vil måske også synes om

Røg i køkkenet

  Tirsdag formiddag kom en anmeldelse om brand i en villa på Zahrtmannsvej i Rønne. Da politi og brandvæsen kom frem, kunne de konstatere, at der var tale om mindre røgudvikling fra et tændt komfur.

Læs mere »

Tasketyve på spil under Folkemødet

FOLKEMØDE: Politiet har de seneste dage fået flere anmeldelser om tyveri af tasker samt andre genstande på Folkemødet. Derudover er der blevet anmeldt et tilfælde af hærværk på en lastbil samt tyveri af værktøj fra en stand på Folkemødet.

Læs mere »

Dyr køretur for tre bilister

POLITI: Det blev en dyr køretur for tre bilister i går: En 76-årig kvinde fra Aakirkeby, en 65-årig og en 22-årig mand, begge fra Rønne, fik alle en bøde på 2.000 kr. og et klip i kørekortet for at køre ud for fuldt stop på Torneværksvej/Tværvej i Rønne. Derudover skal

Læs mere »