Fond støtter bevaring af gamle huse i Rønne

VEDLIGEHOLD: Rønne Bevaringsfond har ligget stille i nogle år, men en ny bestyrelse genopliver nu fonden, som støtter ejere af gamle huse i Rønne. Fonden har fået egen hjemmeside og uddeler portioner a 10.000 kroner fire gange om året.

Rønne har en stor bevaringsværdig bykerne, her omkring Sct. Nicolai Kirke, men også mod nord er der mange bygninger, som bevaringsfonden gerne støtter. (Foto: Jens Cederskiold)

 

Hvis du ejer et hus i det gamle Rønne, er der god chance for at du kan opnå 10.000 kroner i støtte til bevaring af huset. Det er nemlig størrelsen af de bevillinger, som Rønne Bevaringsfond tildeler efter ansøgning. Næste ansøgningsfrist er 1. maj.

“Vi har gjort det virkelig nemt at søge via den nye hjemmeside, som vi var så heldige at kunne købe med titlen bevaringsfond.dk,” siger fondens formand, Esben Ørberg, som repræsenterer Rønne Byforening. Han fortæller, at fonden blev stiftet for godt 50 år siden af den daværende Rønne Kommune.

Skrappere krav
“Grundkapitalen bestod af midler fra overskydende statslige midler til byfornyelse i Rønne. Kommunalbestyrelsen vedtog samtidig en bevarende lokalplan for Rønne med nye og skrappere krav til husejerne om vedligehold, bevaring og ombygning. Politikerne mente derfor, at fonden kunne fungere som et plaster på såret over for husejerne, som nu kunne få dækket nogle af de nye udgifter, som lokalplanen pålagde dem. Det har mange husejere i det gamle Rønne nydt godt af gennem årene,” siger Ørberg.

Stor betydning
Fondens næstformand er Bornholms Regionskommunes repræsentant i bestyrelsen, direktør Lillian Rasch Madsen, der siger:

“Det har stor betydning for Bornholm, at vi er gode til at passe på bevaringsværdige bygninger. Det er en forpligtelse for ejere af offentlige bygninger, men det er også prisværdigt, når private husejere formår at bevare, reparere og restaurere de fine bygninger i det gamle Rønne. Derfor er vi i Rønne Bevaringsfond glade for at kunne støtte husejere, som gør noget særligt for at bevare huse eller bymiljøer inden for den bevarende lokalplans område.”

Bestyrelsen for bevaringsfonden består i øvrigt af Tom Jensen, Rønne Byforening, Jørgen Selmer, Bornholms Museum og Ulla Bechsgaard, bestyrelsesvalgt.

Du vil måske også synes om

Solformørkelsen begynder på Bornholm på onsdag kl. 19.11

SOLFORMØRKELSE: Onsdag 12. august kan danskerne opleve den mest markante solformørkelse set fra Danmark i mere end et årti. Den begynder på Bornholm kl. 19.11   Onsdag 12. august dækker månen op mod 85 procent af solen, og går man glip af begivenheden, skal man vente helt til 2048, før

Læs mere »

Debat: Undren og stor bekymring

BESPARELSER:  Hvordan er vi på Bornholm havnet med endnu et sparekatalog på over 100 mio. kroner, spørger Bente Helms, lokalformand for SIND, formand for Udsatterådet og næstformand i DH i dette debatindlæg.   Af Bente Helms Hvorfor er det gået galt? Hvilke politiske beslutninger har sendt Bornholm helt ud af

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 10. august. Solen står op klokken 05.24 og går ned klokken 20.46. Dagen er aftaget med 2 timer og 2 min. (UV maks 4.9) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.   Vejret i dag: Skyet og omkring middag kommer der regn fra nordvest, men ud på eftermiddagen

Læs mere »