Folkeskolen fastholder fremgang trods nedgang i elevtal

Den årlige opgørelse af elevtallet på Bornholms grundskoler er netop gjort op. Samlet set er elevtallet faldet med 66 børn på øen, men folkeskolerne fastholder en lille fremgang i elevtallet.

Aavangsskolen i Rønne er en af øens største skoler.

 

Det samlede elevtal i grundskolen på Bornholm er 6. september i år opgjort til at være i alt 3.934 elever imod 4.000 elever 5. september sidste år. Der ses således et samlet fald på 66 elever i grundskolen på Bornholm, hvilket svarer til et fald på ca. 1,7 procent.

Fald i antallet af elever i grundskolen på Bornholm skyldes blandet andet den demografiske udvikling på øen, hvor der ses et stadigt fald i antallet af børn og unge mellem fem og 15 år frem til år 2026.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Hans Rømer Skolen i Aakirkeby .(Foto:Torben Ager)

 

Eleverne er fordelt med 2.591 elever i folkeskolen (0.-9. klasse, 10. klasseskolen, Ungdomsskolens Heltidsundervisning, Heldagsskolen og Kildebakken) svarende til 65,86 procent af det samlede antal elever i den samlede grundskole.

Ved opgørelsen 5. september sidste år svarede den samlede andel af elever i folkeskolen til 65,42 procent. Der er pr. 6. september i år registeret 1.343 elever på de bornholmske fri- og privatskoler, hvilket svarer til 34,14 procent imod 34,58 procent den 5. september sidste år.

Færre elever

Der ses altså et samlet fald i antal elever i grundskolen på Bornholm, men en lille stigning i det samlede antal elever i den bornholmske folkeskole set i forhold til sidste års opgørelse. Formand for Børne- og Skoleudvalget, Morten Riis kommenterer tallene således:

(Artiklen fortsættes under billedet)

Paradisbakkeskolen i Nexø.(

 

”Det går stille og roligt i den rigtige retning for den bornholmske folkeskole, som er blevet styrket de senere år. Vi er i gang med et langt sejt træk, og der er generelt en god stemning og stor vilje til at gøre en ekstra indsats ude på skolerne, som også har klaret sig godt igennem den langvarige Corona-krise.”

Svartingedal Skolen står for den største stigning i antal elever med en fremgang på 16 procent, hvilket primært skyldes, at skolen i skoleåret 2021/2022 har fået udvidet med 8. klassetrin i overbygningen.

En stigning

Kongeskærskolen har en stigning i elevtallet på 10,97 procent set i forhold til 5. september 2020. Stigningen i antal elever ses primært på 3. og 5. klassetrin. Herudover har skolen flere elever i 0. klasse pr. 6 september i år end de to foregående år. På Paradisbakkeskolen ses en fremgang på 3,75 procent, som er pænt fordelt på alle klassetrin, med en lille overvægt i overbygningen.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Folke skole rønne søndermarksskolen
Søndermarksskolen i Rønne (Foto: Torben Ager)

 

Åvangsskolen, Søndermarksskolen og Hans Rømer Skolen har alle tre et fald i antallet af elever på mellem tre og ni procent, hvilket dog er et mindre fald end ved opgørelsen pr. 5. september 2020. Elevtallet på 10. klasseskolen falder med 6,33 procent set i forhold til 5. september 2020.

Mindre fald i Nexø

Modtageklasserne på Paradisbakkeskolen har oplevet et fald på tre elever fra 5. september 2020 til 6. september i år, hvilket giver et fald på ca. 11 procent. Både Heldagsskolen og Kildebakken oplever et fald i antal elever pr. 6. september 2021. Heldagsskolen har pr. 6. september 2021 58 elever indskrevet mod 61 elever sidste år. Kildebakken har 62 elever indskrevet pr. 6. september 2021 mod 66 elever pr. 5. september sidste år. Heldagsskolen oplever således et fald i elevtallet på 4,92 procent og Kildebakken et fald på 6 procent i forhold til 5. september sidste år.

 

Seneste artikler

Fik du læst?