Første uge af uddybningen gik godt

RØNNE HAVN: Forleden  gik en central del af udbygningen af Rønne Havn i gang, da uddybningen af havnen blev igangsat.

Rønne Havn – arbejdet i fuld gang

 

Uddybningen af Rønne Havn betyder, at der i indsejlingen, Vesthavnen og dele af Sydhavnen skal uddybes indtil 11 meter. I alt skal der uddybes ca. 750.000 m3 havbund.

”De steder, hvor der skal uddybes, er primært den nye forhavn, ved det større svajebassin og langs den nye multifunktionskaj, hvor der skal være 11 meters vanddybde, som er den vanddybde, som er i store dele af industrihavnen,” siger Dan Harborg Locht, projektchef hos MT Højgaard.

Hvis MT Højgaard finder sandlommer som en del af uddybningen, vil det blive indbygget i de nye konstruktioner i forbindelse med etape 4.

Arbejder om natten
“Arbejdet ville ikke kunne lade sig gøre, uden at vi uddybede døgnet rundt grundet den megen trafik ind og ud af havnen. Vi uddyber derfor også om natten, hvor der ikke er så meget skibstrafik,” siger Dan Harborg Locht.

Den første uge af uddybningen er gået godt, trods lidt vejrmæssige udfordringer, og det er lykkedes at fjerne ca. 25.000 m3 havbund.

”Vi har to skibe klar til at uddybe havnen, dog er det kun det ene, der har været i gang i den første uge. Det andet skib har arbejdet med at forlænge ydermolen,” slutter Dan Harborg Locht.

Du vil måske også synes om

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »

El-løbehjul med topfart på 84 km/t

POLITI: En 13-årig dreng fra Nexø blev mandag eftermiddag standset på et el-løbehjul, som blev skønnet til at være ulovligt, på Sdr. Hammer i Nexø. Uden belastning viste displayet på løbehjulet, at det kunne køre op til 84 km/t. El-løbehjulet blev beslaglagt med henblik på nærmere undersøgelse, og drengens forældre

Læs mere »