Før studiestart: Godt råd til bornholmske unge

STUDIELIV: I disse uger gør mange bornholmske unge sig klar til en ny tilværelse som studerende, hvilket ofte inkluderer ny og dyr elektronik. Men de risikerer at dobbeltforsikre sig, og det kan ende med at være dumme penge at bruge, advarer GF Forsikring.

I denne tid, hvor mange bornholmske unge gør sig klar til livet som studerende, advarer GF Forsikring om risikoen for at dobbeltforsikre sig, når den nye elektronik til studiet skal anskaffes. (Foto: GF Forsikring/Anders Boe)

 

MacBooks, iPhones og tablets bliver langet over disken i disse dage, hvor tusindvis af unge forbereder sig på en ny tilværelse som studerende. Det gælder også for bornholmere, som både søger til og fra øen.

Stor udgiftspost
Ny elektronik er i sig selv en af de unges største udgiftsposter, og faktisk risikerer prisen at blive endnu højere helt uden grund. Mange forhandlere tilbyder nemlig elektronikforsikringer, som kan vise sig at være en dårlig handel set med forbrugernes øjne, lyder det fra GF Forsikring.

Er du dækket allerede?”
Hvad end studielivet skal indledes her på Bornholm eller på fastlandet, gør man klogt i at forberede sig til studiestarten med et lille forsikringstjek. Har man en indboforsikring, vil den for manges vedkommende nemlig indeholde en elektronikdækning, og i så fald er detailhandlens forsikringer helt overflødige. Det svarer til at gå med livrem og seler,” siger Kim Thorsen, salgsleder i GF Bornholm.

Studerer på Bornholm
På landsplan er knap 60.000 unge kommet ind på en videregående uddannelse i 2025. Mens en del af dem er bornholmske unge, som tager mod fastlandet for at starte uddannelse, kommer andre den modsatte vej. 36 skal for eksempel læse til blandt andet pædagog og sygeplejerske på Københavns Professionshøjskole i Rønne.

Tjek indboforsikringen
Også Forbrugerrådet Tænk fraråder som udgangspunkt at købe tillægsforsikringer i detailhandlen, da de ofte er spild af penge. Udover indboforsikringen er man nemlig også dækket af reklamationsretten, hvis produktet har fejl eller er i stykker.

“Når man først har fået styr på, om indboforsikringen er på plads og om den dækker elektronik, kan man til gengæld glæde sig over, at al elektronik i hjemmet er dækket. Til sammenligning vil detailhandlens forsikring kun dække det ene produkt, den er købt sammen med. Det er generelt et af de områder, hvor vi ser mest forsikringsforvirring, så herfra skal der i hvert fald lyde en venlig opfordring til at kigge indboforsikringen efter i sømmene,” siger Kim Thorsen.

Ifølge ham kan forhandlerens forsikring kun være relevant, hvis ens egen forsikrings selvrisiko er højere end prisen for det pågældende produkt, man ønsker at forsikre.

Du vil måske også synes om

14-årig kørte på hurtig knallert – lidt for hurtig…

POLITI: Man skal huske at have tingene i orden – også, når man kører på knallert. Det måtte både en 29-årig mand og en 14-årig dreng sande i går: Tirsdag ved middagstid blev en 14-årig dreng fra København stoppet på en knallert på Zahrtmannsvej i Rønne. Drengen blev herefter sigtet

Læs mere »

Glemte du at strække ud? Bare rolig…

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver om at strække ud efter træning – er det virkeligt så vigtigt? Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid Du har måske sagt det til dig selv mere end én gang efter træning: “Jeg skal huske at strække ud,

Læs mere »

Flåterne stortrives i efteråret

SUNDHED: Helle Sydendal mistede hørelsen og blev lammet efter et flåtbid. Nu har hun skrevet en bog, der skal gøre danskerne klogere på flåter, og hvordan man undgår flåtbid. Her i efteråret er det højsæson for jagt, svampeture, løb i skoven og hundetræning, men også for flåterne. De er aktive

Læs mere »