Flyselskaber beder om afgiftslettelse

LUFTFART: DAT er sammen med Norwegian, Jettime, Sunclass Airlines og SAS gået til Finansministeriet og Transportministeriet med en fælles opfordring om en midlertidig 12 måneders pause i udvalgte luftfartsrelaterede afgifter og takster. For Bornholm handler det ikke kun om luftfart. Det handler om tilgængelighed, sammenhængskraft og muligheden for fortsat at binde Bornholm tæt sammen med resten af Danmark.

DAT – beder om afgiftslettelse.

De seneste måneders kraftige stigninger i prisen på flybrændstof har skabt et akut pres på luftfarten. Ifølge luftfartsselskaberne rammer det særligt hårdt på ruter, hvor efterspørgslen er følsom, og hvor flyforbindelsen samtidig spiller en vigtig samfundsmæssig rolle.

Det gælder blandt andet Bornholm.

“Bornholm er afhængig af stabile forbindelser til resten af Danmark. Når omkostningerne stiger så voldsomt på kort tid, og nu ser ud til at forblive højere i længere tid, bliver det sværere at fastholde en økonomisk bæredygtig drift. Derfor beder vi om en midlertidig og målrettet pause i nogle af de afgifter og takster, der i øjeblikket lægger et stort pres på driften. Det vil være til direkte gavn for passagererne ombord,” siger Robert Rungholm, direktør i DAT.

I brevet til Finansministeriet og Transportministeriet anmoder luftfartsselskaberne om en 12 måneders pause i: Den danske passagerafgift, takstbetaling til Københavns Lufthavn og takstbetaling til Naviair.

Ifølge selskaberne er anmodningen ikke et ønske om permanent støtte, men en midlertidig kriseforanstaltning i en ekstraordinær situation.

Vigtig flyforbindelse
For Bornholm er flyforbindelsen til København en vigtig del af den samlede transportinfrastruktur. Den bruges af pendlere, erhvervsliv, patienter, studerende, turister og bornholmere, der har brug for hurtig adgang til resten af landet.

“Bornholm har brug for robuste transportmuligheder. Det handler om tid, fleksibilitet og adgang til resten af Danmark samme dag. Derfor bør flytrafikken også tænkes ind, når vi taler om Bornholms fremtidige tilgængelighed,” siger Robert Rungholm.

Luftfartsselskaberne peger i brevet på, at luftfarten er kritisk infrastruktur og har stor betydning for både beskæftigelse, turisme, erhvervsliv og national sammenhængskraft. En midlertidig afgiftslettelse skal derfor ses som et forsøg på at undgå mere vidtgående konsekvenser for rutenet, frekvenser og billetpriser.

Du vil måske også synes om

Skønne pandekager i Rønne

FOR SLIKMUNDE: Gågadens Pandekagehus i Rønne serverer skønne pandekager, varm cacao og dejlig kaffe – det hele tilberedt af Joy med hendes mand Tommy som medhjælp…   Der dufter sødt og dejligt udenfor Gågadens Pandekagehus i Store Torvegade i Rønne: Indenfor sidder tre skolepiger samt en mormor med sine to

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 9. juni. Solen står op kl. 04.22 og går ned kl. 21.37. Dagen er tiltaget med ti timer og 10  minutter.  Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag   Vejret i dag: Skyet og stedvis lidt regn eller byger, men om eftermiddagen klarer det op vestfra med

Læs mere »

Bornholms Ismejeri er på rette vej

ERHVERV: Efter et udfordrende 2024 er Bornholms Ismejeri kommet styrket ud af 2025. Årsregnskabet viser en markant forbedring af driften med et næsten halveret underskud og en underliggende drift, der er vendt fra negativ til positiv. Det går fremad for Bornholms Ismejeri: Underskuddet er forbedret fra cirka 520.000 kr. i

Læs mere »