Flot rideopvisning på Almegårds Kaserne

INVITATION: Kom og oplev Gardehusarregimentets Hesteskadron lørdag 17. august på Almegårds Kaserne.

Garderhusarerne – kommer til Bornholm. (Foto: Forsvaret)

 

Er man hesteglad eller interesseret i kongehuset, får man en unik mulighed for at komme lidt tættere på begge dele lørdag 17. august fra kl. 16.30 til 19.30.

Bornholms Regionskommune inviterer sammen med Gardehusarregimentets Hesteskadron og Den Kongelige Stald-Etat til “Åben Stald” og opvisning på feltbanen ved Almegårds Kaserne i Rønne.

Medbring madkurv
Her får gæsterne en sjælden chance for at se de flotte heste og få en snak med gardehusarerne. Man kan også opleve ryttere fra team.bornholm, der kommer og underholder store som små med ponylege, springopvisning, dressur og festlige indslag.

Opvisningen sker i forbindelse med kongeparrets besøg på Bornholm mandag 19. marts.

Det vil være muligt at købe lidt mad og drikke, men man er også meget velkommen til at medbringe egen picnickurv.

Kongelig eskort
Hesteskadronens opgave er sammen med Kongehusets kareter og heste at eskortere majestæterne i forbindelse med nytårskure, bryllupper, jubilæer, fødselsdage, sommertogter med kongeskibet Dannebrog og ved statsbesøg. Hesteskadronen deltager også med trompeter og opvisningshold ved utallige lejligheder over hele Danmark og i udlandet.

Seneste artikler

Fik du læst?