Hasle-kørere klarede sig godt til rally i Avedøre

SPORT: Tobias Larsen og Jacob Bidstrup klarede sig flot i rallysprint i Avedøre
Tobias og Jacob klar til start.

Tobias Larsen fra Teamvwrally i Hasle kørte sit første rallysprint som blev kørt i Avedøre. Han havde Jacob Bidstrup ved sin side som kortlæser.

Jacob har længe været med på sidelinjen som en af teamets sponsorere. Men som noget nyt vil han i år være at finde på sædet ved siden af Tobias i Rallybilen. Jacob har ingen erfaring inden for motorsport. Men hvad man ikke har, kan man få, og det blev en meget lovende start for Jacob.

Parret kørte i den samme bil, en Seat, som Tobias kørte rallycross i sidste år, men den har dog gennemgået lidt ændringer.

Tobias overtog rallybilen efter sin far, Torben Larsen, der tidligere har kørt rally i den.

Godt samarbejde
Og de bornholmske drengen var meget spændte, da der blev gjort klar til første heat. Og det gik rigtigt godt, lidt tekniske problemer med nogle bremser, men der var fart i bilen  – og drengene følte sig godt til rette.

Samarbejdet mellem kører og kortlæser gik fantastisk. Det er krævende at køre rally, og det er nogle andre udfordringer, end dem Tobias har været vant til. Men både Tobias og Jacob klarede udfordringerne over alt forventning.

Fin placering
Der blev kørt fire heat i alt. To gange den ene vej  – og så vendte arrangørerne banen, og der blev kørt to gange modsatte vej.

Alt i alt efter fire heat lykkedes det dem at komme ind på en 24. plads ud af 62. En meget tilfredsstillende placering.

Nu går der fem uger, før teamet igen skal ud at køre næste rallysprint, som køres i Nakskov.

Teamvwrally’s folkerace-sæson starter på lørdag 15.april, hvor årets første træning bliver kørt på banen på Bolbyvej.

Fik du læst?