Flere kørte i Taxa under Folkemødet

FOLKEMØDE: Dantaxi og Uber oplevede en stigning i antallet af kørsler under Folkemødet

Mange af de besøgende til årets Folkemøde på Bornholm valgte at benytte Uber-appen til at bestille taxi.

Øens eneste lokale taxiselskab, Dantaxi, der til daglig har 14 taxier på Bornholm, havde i år fået forstærkning af hele 32 Dantaxi-vogne fra Sjælland. Samlet set anslås det, at omkring 100 taxier kørte under folkemødet. Kommunikationschef i Dantaxi, Rasmus Krochin, er tilfreds med årets afvikling:

“Vi har haft et rigtig godt Folkemøde. Vi har oplevet stor travlhed og har i år hjulpet endnu flere kunder rundt på øen end sidste år, påpeger han.”

Bestilte via app
Efter Ubers opkøb af Dantaxi i 2025 blev det muligt for passagerer i store dele af Danmark, herunder på Bornholm, at bestille autoriserede taxier via Uber-appen. Ifølge Dantaxi er netop det en af forklaringerne på fremgangen i turtallet til årets folkemøde.

“Vi kan se, at mange af de besøgende bruger Uber-appen til at finde en taxi hurtigt. Det giver en fleksibilitet, som passer rigtig godt til et arrangement som dette. Vores lokale forankring og mange års erfaring med kørsel under folkemødet er yderligere faktorer, der positivt har spillet ind,” siger Rasmus Krochin.

Behov for ekstra biler
Dantaxi har kørt kunder til og fra Folkemødet siden starten i 2011. Især i de senere år er behovet for ekstra biler steget markant fra 18 ekstra Dantaxi-vogne i 2022 til 32 i år.

Dantaxi og Uber vil nu evaluere på situationen og vurdere, om det er behov for yderligere vogne i 2027.

Du vil måske også synes om

Sussie flytter “Smykkeskrinet” – men ikke ret langt…

BUTIKSLIV: Sussie Nielsen flytter sin populære guld- og sølvbutik “Smykkeskrinet” til større lokaler – men bare fra nummer 2 til nummer 1 i Store Torvegade i Rønne     Så er det snart flyttedag for Sussie Nielsens populære guld- og sølvforretning “Smykkeskrinet” i Rønne. Det kommer kunderne til gode på

Læs mere »

Fællesskaber for mænd inviterer i biografen

AKTIVITET: “Fællesskaber for Mænd” i Ældre Sagen på Bornholm inviterer på biograftur i Rønne Bio, hvor der bliver vist filmen “De forbandede år 3 – Fredens pris.”   Søndag 8.november kl. 13 er mænd i Ældre Sagen inviteret i Rønne Bio, hvor de skal se det danske drama “De forbandede

Læs mere »

Indbrudstyve freder, næsten, Bornholm…

POLITI: Der begås kun meget få indbrud på Bornholm – sammenlignet med resten af landet. Og nu er antallet af de få indbrud endda halveret Af Lene Dam Jørgensen Mens antallet af indbrud i private hjem på landsplan stiger, går Bornholm mod strømmen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en

Læs mere »