Flere familier på Bornholm søger om julehjælp

JUL: Over 12.500 familier har på bare to uger søgt om julehjælp hos Blå Kors Danmark. Det er flere ansøgere end nogensinde før – også på Bornholm er ansøgertallet stigende.

Flere søger om julehjælp hos Blå Kors

 

 

Hos Blå Kors Danmark har man på bare to uger modtaget over 12.500 ansøgninger om julehjælp. Det er flere, end organisationen samlet set modtog i 2022, hvor i alt 12.000 familier søgte om julehjælp og dermed rekordmange.

På Bornholm har 87 familier allerede nu og indtil videre søgt om julehjælp hos Blå Kors. Det er allerede på dette tidspunkt flere end sidste år. Julehjælpen er finansieret af donationer fra fonde, virksomheder og private.

Søger bidrag
“Hvis vi ikke skal stå en situation, hvor vi skal give rigtig mange afslag, har vi brug for endnu flere donationer. Hver en krone tæller. Derfor håber vi, at alle, der har mulighed for det, vil bidrage. Det kan være, man vil donere sin flaskepant eller som virksomhed har lyst til at give et beløb og være med til at give flere udsatte familier en god jul”, siger Morten Skov Mogensen, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.

Blå Kors Danmark åbnede for ansøgning om julehjælp sidst i oktober. Julehjælpen uddeles til familier, hvor forældrene er på overførselsindkomst og har hjemmeboende børn under 18 år, og består af et gavekort på 500 kroner til dagligvarer i Lidl og 200 kroner til Blå Kors’ genbrugsbutikker.

Fristen for at søge om julehjælp hos Blå Kors er torsdag 23. november.

 

Du vil måske også synes om

Bornholm skal være bedre til at transportere krydstogtsgæster rundt på øen

TURISME: Bornholm har forbedret gæsteoplevelsen for øens krydstogtgæster, men der samtidig er potentiale for større geografisk spredning og bredere lokal værdiskabelse. Og et overvældende flertal på øen byder krydstogtsgæsterne velkomne…   En helt ny rapport, udarbejdet af CRT for Rønne Havn og Destination Bornholm, viser styrker og muligheder for forbedringer

Læs mere »

Den professionelle…

HÅNDVÆRK: Simon Leegaard Rømer er ikke bare bornholmer med stort B og en usædvanlig hyggelig mand – han er også en del af det super-professionelle team fra Knudsker VVS Vist kan 50-årige Simon Leegaard Rømer godt lide at være blandt kammeraterne på fisketur i Sverige, men vær sikker på, at

Læs mere »