Flere dyrker køkkenhave og vil være mere selvforsynende

HAVEN:  Interessen for køkkenhave har ikke været større i årtier – og samtidig opfordres danskerne til at styrke deres hjemmeberedskab.

Kartofler, kål og gulerødder er ikke kun noget, vi opfordres til at spise mere af for sundhedens skyld. Det er også afgrøder, som tusindvis af danske haveejere igen dyrker selv. Interessen for selvforsyning er steget i flere år, og køkkenhaven har fået en renæssance i tusindvis af hjem.

Det mærker man i Haveselskabet, og her foreslår man, at haverne bør spille en aktiv rolle i danskernes hjemmeberedskab.

Hjemmeberedskab
”Vi bliver som befolkning bedt om at opbygge et hjemmeberedskab og forholde os til, at strømmen kan gå og forsyningskæderne bryde sammen. Hvorfor ikke tænke private haver ind i det beredskab? Når vi opfordres til at ’preppe’ dåsemad og vand, hvorfor så ikke også opfordre haveejerne til at dyrke lidt kartofler og gulerødder, som kan opbevares længe i haven og give god næring? Lad os gøre som svenskerne,” siger Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet.

På altanen
I Sverige anbefaler myndigheden for civilt beredskab allerede, at borgerne styrker deres robusthed ved selv at dyrke noget af deres mad – også selvom de kun har en altan eller en vindueskarm til rådighed. Civilberedskabet peger på, at private haver historisk har spillet en vigtig rolle under kriser, herunder under Anden Verdenskrig, hvor de bidrog til svensk fødevaresikkerhed.

Non-profit forening
Haveselskabet er en non-profit forening for haveejere med mere end 25.000 medlemmer over hele landet, og den har gennem mere end 150 år arbejdet for at udbrede ny viden om haven til danske haveejere. Opfordringen om at gøre haven til en del af beredskabet handler ikke om at piske en stemning op eller skræmme nogen, understreger Charlotte Garby.

”Det handler om sund fornuft og om at genopdage noget, vi faktisk godt kan. At kunne dyrke lidt selv giver glæde, tryghed og uafhængighed – også i mindre alvorlige situationer, hvis forsyningskæderne for en periode er pressede,” siger hun og tilføjer:

Million private haver
”At gøre haven til en del af det officielle beredskab handler ikke om, at vi nu alle skal flytte på landet og være selvforsynende. Det handler om, at der findes mere end en million private haver i Danmark, og de kan tænkes med i det beredskab, vi opfordres til at forberede. Ingen af os håber, at det nogensinde sker, men står vi en dag i en reel krise, så kan man med selv få afgrøder i baghaven have lidt mere til at klare sig igennem med.”

(Artiklen fortsættes under billedet)

Mens interessen for køkkenhave er stor, er den nødvendige viden ofte lille. Mange ved ikke, hvordan de dyrker egne grøntsager eller opbevarer høsten i haven i stedet for i køleskab.

Kan du dyrke?
”Spørg dig selv: Ved du, hvordan du dyrker kartofler? Hvor dybt den skal lægges, eller hvordan den skal passes og høstes? Mange vil nok grine højt af spørgsmålet, men overraskende mange danskere aner det faktisk ikke. Erfaringerne er gået tabt over generationer, fordi vi er blevet så vant til at hente vores kartofler og andre grøntsager i supermarkedet. Der er et reelt behov for viden og en enorm interesse for at lære det. Det mærker vi tydeligt,” forklarer Charlotte Garby.

Stor interesse
Under det første år med corona kunne Haveselskabet konstatere, at krisestemningen fik flere til at give sig i kast med højbede og selvforsyning. Mange forventede, at interessen ville falde igen, når lockdown blev ophævet, og hverdagen vendte tilbage. Men det skete ikke. Interessen for at dyrke sine egne grøntsager har holdt ved og lader nu til at være yderligere tiltagende.

En køkkenhaveskole
Det fik Haveselskabet til for nogle år siden at lancere en køkkenhaveskole. Efter flere år er der stadig stor efterspørgsel på det digitale skoleforløb, hvor man med fødderne plantet hjemme i sin havemuld lærer alt om køkkenhaven – fra jordforhold og gødning til valg af sorter og spiringsmetoder. I Haveselskabets rådgivning, hvor medlemmerne henvender sig for at få svar på specifikke spørgsmål om haven, kimer telefonen også med spørgsmål om køkkenhave.

Mange henvendelser
”Vi får rigtig mange henvendelser om køkkenhave, og de starter tidligere og tidligere på året. Førhen kom der spørgsmål om at så de første afgrøder i april og maj. Nu kommer der spørgsmål om forspiring allerede fra januar og februar, fordi flere er ivrige for at komme tidligt i gang,” siger Marlene Nielsen, havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

Et emne, der i dag optager flere haveejere, er den spiselige skovhave, fortæller hun. Her dyrker man spiselige afgrøder i lag – træer, buske, klatreplanter og afgrøder i jordbunden.

En klar tendens
”Vi oplever helt klart en tendens til, at folk ser haven som en helhed og ser på de ressourcer, den rummer. Skovhaven kan man i store træk leve af. For nogle år siden så haveejerne meget på biodiversitet, men nu spørger mange sig selv: Hvordan kan vi dyrke noget, familien kan spise og samtidig gøre haven god for insekter og dyr og også bruge havens egne ressourcer til kompost? Der er en klar interesse i at bruge haven til flere formål,” forklarer Marlene Nielsen.

Sidste år viste en medlemsundersøgelse i Haveselskabet, at 89 procent af 2.481 adspurgte haveejere forventede at dyrke køkkenhave i den kommende sæson. For 10 procents vedkommende for første gang. Også i Sverige dyrker flere nu spinat og asparges. En rapport fra Fritidsodlingens Riksorganisation viser, at interessen for køkkenhave og øget selvforsyning er vokset gevaldigt.

Voksende interesse
Ifølge Haveselskabet er den voksende interesse bevis på, at køkkenhaven ikke længere er en niche eller hobby for haveejere. Det er for mange også en følelse af muligheder og af ansvar.

”Da vi startede køkkenhaveskolen for tre år siden, havde ingen forestillet sig, at der år efter år ville være rift om pladserne. Men der er en enorm appetit på viden og en meget stor lyst til at bruge sin have til mere end pryd og få mest muligt ud af den jord, der ligger rundt om ens hus,” siger Bente Enert, kommunikationschef i Haveselskabet og ansvarlig for Køkkenhaveskolen og tilføjer, at mange også ser det som en oplagt julegaveidé eller et nytårsforsæt – enten til dem selv eller som en aktivitet sammen med en god ven, som man kan være fælles om i årets løb.