Fin klassisk aften i Svanekegaarden

Svanekegaarden inviterer onsdag 29. juni til koncert med et par veletablerede kunstnere i dansk musikliv, pianisten Amalie Malling og cellisten Morten Zeuthen.

Klassiske aften på Svanekegaarden. (Foto: Svanekegaarden)

 

Af Lene Dam Jørgensen

Onsdag 29. juni kl. 19.30 holder et af landets mest veletablerede kunstnere i dansk musikliv inden for cello og klaver, pianisten Amalie Malling og cellisten Morten Zeuthen, koncert på Svanekegaarden.

Internationale stjerner

Repertoiret vil spænde bredt med musik af komponisterne Beethoven, Peter Heise, Hilda Sehested og Manuel de Falla.

Morten Zeuthen og Amalie Malling er hver især særdeles fremtrædende musikere på deres instrumenter, og de har i snart en menneskealder givet koncerter i Danmark og i udlandet samt indspillet flere cd’er sammen.

At samarbejdet til stadighed slår gnister skyldes det tætte sammenspil, men også duoens nysgerrige repertoireprofil, hvor også mindre kendte værker med ildhu bæres frem for publikum.

Mesterpianist

Siden 1972, hvor Amalie Malling vandt førstepris i Den Nordiske Musikkonkurrence, har hun haft en omfattende koncertvirksomhed som solist og kammermusiker både i Danmark, men også  i det øvrige Europa, USA, Canada, Japan og Kina. Siden 1981 har Amalie Malling været docent på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun igennem årene har uddannet nogle af den unge generations store klavertalenter.

Cello-stjerne

Morten Zeuthen er sin generations førende danske cellist. Han har været solocellist i DR Radiosymfoniorkestret, og fra 1996 professor ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Morten Zeuthen har optrådt som solist med samtlige danske symfoniorkestre. Som kammermusiker har Morten Zeuthen bl.a. med sine 27 år som cellist i Kontra Kvartetten sat sig spor i musiklivet.

Det koster 180 kroner at høre koncerten og 120 kroner for studerende under 25 år. Billetter kan købes på ticketmaster.dk.

Du vil måske også synes om

Hvad gemmer sig i din gamle computer?

GENGRUG: Hvad sker der egentlig med den gamle mobiltelefon, elkedel eller computer, når den er udtjent? Og hvilke værdifulde ressourcer gemmer sig i elektronikken?   Svarene på, hvad der gemmer sig i den kasserede elektronik, sætter Bornholms Folkebiblioteker og BOFA fokus på tirsdag 22. september kl. 10 på Rønne Bibliotek,

Læs mere »

Erhvervslivet støtter op om fælles markedsføring af øen

TURISME: Mens Destination Bornholm ser tilbage på et rekordår i 2025, oplever organisationen samtidig stigende opbakning fra øens turisterhverv. Næsten 600 lokale virksomheder bidrager til den fælles markedsføring af øen, heraf 40 nye det seneste år. Og bornholmerne er glade for turisterne… Besøgstal og turismeomsætning på Bornholm har nået nye

Læs mere »

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »