BUTIKSLIV: Den nye købmandsforretning i Østerlars blev budt velkommen af mange glade mennesker fra Østerlars og omegn

Der var fest og stemning i Østerlars i formiddags, da byen indviede sin nye købmandsbutik.
Det er købmand Camilla Kelvin Koefoed, der har åbnet “Min Købmand” – og det glæder alle i by og omegn.
Og det blev mødt med klapsalver, da den nye købmand kunne klippe snoren over til den nye og indbydende forretning.
(Artiklen fortsættes under billedet)

Camilla Koefoed har rødder i øen og baggrund inden for restaurationsbranchen. Derfor vil Camilla også fokusere på at tilbyde måltidsløsninger, som bl.a. vil inkludere friske salater og hjemmelavede sandwich. Derudover vil Camilla lægge særlig vægt på en varieret grøntafdeling. Butikken åbner hver morgen kl. 7.30 og lukker på hverdage kl. 18.
Godt placeret
Butikken ligger godt placeret og vil også spille en aktiv rolle i byens liv og støtte lokale arrangementer, bl.a. ved den kommende Halloween.









