Farvel til populær præst

KIRKEN: Søndag 1. februar stopper Østermarie Kirkes sognepræst, Øjvind Nukartaq  Hansen, sit arbejde i Østermarie. Han fået nyt embede i Sankt Jacobi Kirke i Varde.

Øjvind Nukartaq Hansen – siger farvel til Østermarie

 

Af Lene Dam Jørgensen

Øjvind Nukartaq Hansen, der har været sognepræst i Østermarie Kirke siden 2014, stopper sit arbejde som præst i Østermarie pr. 1. februar. Han har fået andet embede i Sankt Jacobi Kirke i Varde.

Øjvind Hansen fortæller, at han har været meget glad for at bo og arbejde på Bornholm, der var et dejligt sted at komme til. Han kommer oprindeligt fra Grønland, og er derfor glad for en anderledes natur og har derfor også været glad for Bornholms smukke natur og klippelandskab.

Glad for Østermarie
Øjvinds første embede faldt i øvrigt i Østermarie. Han har været glad for arbejdet i kirken og siger, at han har mødt mange dejlige mennesker, og at der altid har været en positiv kontakt i forbindelse med konfirmander, vielse, dåb og begravelser.

Øjvind har også været glad for byen Østermarie. Det er en by, hvor der sker meget, fortæller han. Han nævner bl.a. borgerforeningen og siger, at der også er en velfungerende idrætsforening, som han og hans hustrus børn har haft meget glæde af. Øjvind siger, at det betyder meget, at der er den slags foreningsmuligheder – og at der er nogle frivillige, der gør det muligt at drive dem.

Præst og kirke
”Arbejdet har fundet sted i et landsogn med en præst og en kirke, der har været en enkelhed i det. Det hjar været spændende at møde så mange forskellige mennesker undervejs – og så sandelig også alle de herlige konfirmander. Som præst i et landsogn er man noget af en blæksprutte, man står selv for en del af arbejdet i kirken. Der er mange opgaver for præsten, når der ikke er nogen kordegn, så man skal huske at bevare overblikket,” siger Øjvind Hansen og fortsætter:

”Mit nye arbejde er i Sankt Jacobi Kirke i Varde, der er større, og der er fire præster om passe kirken. Der er et kordegnekontor og en lidt større fordeling af nogle opgaver. Jeg tænker, at der måske er lidt mere konkret præstarbejde – og ikke så mange administrative opgaver. Arbejdet er uddelegeret til flere.”

Familien i det jyske
Der er flere grunde til, at Øjvind sammen med familien har valgt at flytte til Varde, men måske særligt, at en stor del af familien bor i Midtjylland. Nu bliver afstanden til dem mindre. han glæder sig til at deltage i flere familiesammenkomster – som bosiddende på Bornholm har det ikke altid været lige nemt. Men han understreger, at han har været glad for at være sognepræst ved Østermarie Kirke.

Der er afskedsreception søndag 25.  januar efter gudstjenesten. Receptionen afholdes i Sognegården, Godthåbsvej 33 i Østermarie, hvor der vil blive serveret brunch.

Du vil måske også synes om

Den forbløffende reparatør…

Sent om aftenen er der næsten altid et par udsendelser på TV Fri, som hedder ”Værkstedet”. Folk fra hele England bringer til ”Værkstedet” fuldstændig gamle og aldeles ubrugelige mindegenstande, så de kan blive repareret, og sandelig om de ikke kommer igen og får afsløret, at nu er noget kassabelt, men

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 22. og 23. august. Lørdag 22. august Levende Kirke Bornholm 16.00: David Bjerre fra Copenhagen Community Church. Café Hjerterum åbner efter gudstjenesten. Søndag 23. august Aa Kirke 10.30: Louise Christina Howard. Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein . Christiansø Kirke

Læs mere »

Kirke: Ta’ kaffen med og hør folkemusik i Arnager

TRO: Onsdag den 19. august inviterer Nylars Kirke til den årlige friluftsgudstjeneste bag Slugten i Arnager – med folkemusik med Folk og Fæ.   Af Lene Dam Jørgensen Nylars Kirke inviterer til friluftsgudstjeneste bag Slugten i Arnager onsdag 19. august kl. 19. Prædikant er sognepræst Laura Cæcilie Engel Jessen, og

Læs mere »